Tendens: Vi bliver stadig mere usikre på, hvordan vi skal finde rundt i junglen af sundhedsinformationer og kosttrends. Især de unge søger viden på sociale medier fremfor at gå efter evidensbaserede råd. Er det godt eller skidt?
Profil: Ambitioner, kompetencer og erfaringer følges ad for Christian Vejlund. Også i jobbet som Exhibition Manager på Bite Copenhagen.
Profil: For Ivonne Lindahl Pedersen er krop og psyke uadskillelige. Derfor bruger hun kost og sundhed som indgang til at arbejde mentalt med borgere, der står uden for arbejdsmarkedet og skal bringes tættere på et job.
Forskning: Ny dansk forskning viser, at glukose- og insulinniveauet i blodet er biomarkører for omsætningen af kulhydrater og dermed for følelsen af mæthed efter et måltid. Blodsukkeret afgør derfor, hvordan kosten skal sammensættes for bedst muligt at opnå og vedligeholde et vægttab.
Sensorik: Med alderen svækkes vores sanser. Især nedsat lugtesans har betydning for, hvordan vi opfatter smagen af maden, og kan måske mindske lysten til at spise. Det kan kost- og ernæringsfaglige kompensere for ved at supplere med andre sanseindtryk, siger ekspert i sensorik Per Møller.
Smag og udseende var afgørende, da Plejecenter Sølund udviklede dysfagikost. Det skærpede appetitten hos nogle beboere, der fik smagsoplevelser, de ikke havde haft længe.
I Børnehuset Elverhøj i Ishøj er der bålmad, fritgående høns og hele fisk på bordet. Missionen for de to kostfagligt eneansvarlige er at give børnene mod på mad, så de kan ‘sejre i deres liv’.
Smag: Hvis børn spiser broccoli eller fisk, gør de det ikke, fordi det er sundt, men fordi de har lært at kunne lide det. Sandsynligvis fordi de har fået fred og ro og opbakning til at eksperimentere med nye smagsoplevelser.
Profil: Aysegül Öztürk tænker forebyggelse ind i sit daglige arbejde som klinisk diætist. Med sin tyrkiske baggrund og indsigt i andre kulturer har hun en særlig forståelse for borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Videnskab: Neurogastronomi er en ny videnskab. Her sættes madlavning og gastronomi i forbindelse med den måde, vi sanser maden på, og den måde, hjernen håndterer sanseindtrykkene. Neurogastronomien kan dermed også inspirere til behandling af såvel over- som undervægt, mener professor.
