Blodsukkeret styrer vægten

Blodsukkeret styrer vægten

Blodsukkeret styrer vægten

Forskning: Ny dansk forskning viser, at glukose- og insulinniveauet i blodet er biomarkører for omsætningen af kulhydrater og dermed for følelsen af mæthed efter et måltid. Blodsukkeret afgør derfor, hvordan kosten skal sammensættes for bedst muligt at opnå og vedligeholde et vægttab.

Først kom Verdens bedste kur. Så Verdens bedste kur vol. 2.0 − og nu Spis dig slank efter dit blodsukker. Professor, dr. med Arne Astrup, leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, er sammen med Christian Bitz, forskningschef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, endnu engang på banen med en ny kur til vægttab.

Mens Verdens bedste kur uden at vakle anbefalede at skrue ned for mængden af letoptagelige kulhydrater og op for mængden af protein for at opnå et varigt vægttab, tager kuren denne gang afsæt i, at den kost, der mest effektivt resulterer i et vægttab, er forskellig fra person til person − og afhænger af sukkerstofskiftet.

Vi er forskellige

Bag kuren ligger seks store kostforsøg, som Arne Astrup har gennemført i samarbejde med adjunkt og ph.d. Mads Fiil Hjort og internationale forskere. I forsøgene spiste deltagerne vidt forskellige kosttyper.

Resultatet af forsøgene løser ifølge Arne Astrup mysteriet om, hvorfor nogle overvægtige taber sig bedst ved at skære ned på kulhydraterne og spise mere fedt og protein, mens andre opnår større effekt ved at begrænse mængden af fedt i kosten.

− Der er lavet mange videnskabelige studier af, om det er fedtet eller kulhydraterne, man skal skære ned på, hvis man vil tabe sig. Studier med store grupper af overvægtige, som er tilfældigt fordelt mellem de to kosttyper, viser, at dem, som skærer ned på kulhydraterne, taber sig hurtigere, men at vægttabet fader ud, så de set over tid opnår det samme vægttab, som dem, der skærer ned på fedtet. Og det virker jo mærkeligt, at det skulle være hip som hap, om det er det ene eller andet, man taber sig af, siger Arne Astrup om baggrunden for sin forskning.

Det handler om blodsukkeret

Og det er det heller ikke, hip som hap, viser forskningen.

− Hidtil har vi betragtet overvægtige som en ensartet gruppe, der vil tabe sig af den samme type kost. Men vi er forskellige som mennesker, og det er vores sukkerstofskifte, der bestemmer, om vi bliver mætte af kulhydrat eller af fedt og protein. Det er humlen i det, siger Astrup. Og når vi ved det, ved vi også, hvem der vil tage på − eller tabe sig − af den ene eller anden type kost.

Pointen er kort fortalt, at fasteblodsukkeret er biomarkør for, hvordan vi optager og omsætter maden til glukose, og den proces er afgørende for, hvor hurtigt vi føler os mætte. Og dermed for hvor let eller svært det er at tabe sig, fordi den naturlige sult eller mæthedsfølelse bestemmer, hvor meget vi spiser.

Så selvom den samlede bundlinje for et vægttab stadig er et kalorieregnskab i minus, er den viden ikke nok til at hjælpe overvægtige til at tabe sig.

− Vi har jo ikke en kalorietæller oppe i hjernen. Vi har måske en på vores mobiltelefon, men den kan ikke styre, om vi føler os mætte eller har lyst til at spise mere, siger Arne Astrup.

Tre typer med et forskelligt blodsukker

På den baggrund inddeler det nye koncept os derfor i tre typer: A, B eller C, afhængigt af vores fasteblodsukker.

− Type A er de meget insulinfølsomme. De har et normalt, lavt fasteblodsukker, og hos dem er det kulhydraterne, som mætter. Når vi har spist et kulhydratrigt måltid, bliver det hurtigt fordøjet – det gør det hos os alle sammen − og sukkeret kommer hurtigt ud i blodet. Hos type A, hvor insulinet virker godt, suser sukkeret også hurtigt ind i cellerne og sender et signal til hjernen om, at de er mætte. Sådan er det hos A’erne.

B’erne er længere om at blive mætte

Er man derimod mindre insulinfølsom − en type B, som Astrup kalder for prædiabetikerne − har man et let forhøjet fasteblodsukker. Det er et udtryk for, at insulinet virker dårligere end hos type A.

− Derfor tager det længere tid, inden sukkeret kommer ind i cellerne og signalerer mæthed. Det betyder, at B’erne generelt set skal spise færre kulhydrater og prioritere de fiberrige og lavglykæmiske, der forsinker optagelsen fra tarmen og får blodsukkeret til at stige langsommere.

Fibrene fodrer samtidig tarmbakterierne, og det ser ud til også at bidrage til mæthedsfølelsen.

− En gevinst er også, at sådan en kost forbedrer insulinfølsomheden, og det har en dramatisk positiv virkning for prædiabetikere. Faktisk kan de, hvis de kombinerer den rigtige kost med motion, ændre deres fasteblodsukker, så de bliver en type A i stedet.

Det samme gælder type C, som er type 2-diabetikerne.

− Man er ikke nødvendigvis en type hele livet, men kan gå fra A til B og C − men også modsat fra C til B og A, siger Arne Astrup.

Billedet med type B-prædiabetikerne er dog lidt mere komplekst end som så. Der findes nemlig to typer.

− Der er dem med høj insulinfølsomhed, de minder om A’erne, og dem med lav insulinfølsomhed, der minder om C’erne. Det er lidt forskelligt, hvad der er bedst for dem at spise, og det kræver, at man får målt både sit fasteglukoseniveau og sit fasteinsulinniveau i en blodprøve hos sin læge for at sammensætte kosten optimalt, siger Arne Astrup.

Nye toner til type 2-diabetikerne

Den rigtige kost til type C er mad med mere fedt og protein og færre kulhydrater. Og det er nye toner.

− Det, vi hidtil har sagt til type 2-diabetikere er, at de skal spise mindre fedt og flere kulhydrater. Men det får blodsukkeret til at stige, og de bliver sultne. Så det gør tingenes tilstand værre. Det optimale for dem er at skære ned på kulhydraterne og spise mere fedt og protein, der stimulerer mæthedshormonerne i tyndtarmen. Så hvis kulhydraterne ikke er gode til at gøre en mæt, fordi man er insulinresistent, er det fedt og protein, der træder i kraft som mæthedssignal − og det, diabetikerne bliver mætte af.

Kan sortere fiaskoer fra

Sammenfattende mener Arne Astrup, at forskerne denne gang er kommet tættere på sammenhængen mellem arv og miljø ved at forstå, at overvægtige langt fra er ens.

− Jeg vil ikke påstå, at vi forstår alle de biologiske mekanismer endnu, og derfor intensiverer vi også forskningen. Men vi har nogle overordnede forklaringer på, hvorfor kulhydrater mætter bedre hos type A end hos type B og C. Det betyder, at man kan sortere sine fiaskoer fra ved at gå på en kur, hvor man er sikker på at opnå et vægttab.

 

FAKTA

Sådan bliver du mæt

Når vi spiser, fyldes mavesækken, og blodsukkeret stiger.

Når maven fyldes, holder den op med at danne sulthormon (ghrelin). Men vi stopper først med at spise, når der samtidig er tilstrækkeligt sukker i blodet, og vi har produceret den insulin, der skal til for effektivt at sluse sukkeret ind i cellerne i hjernen, leveren, musklerne og fedtvævet. Allerede når det første sukker kommer ind i hjernen inden for få minutter, begynder mætningsprocessen. Og når depoterne er fyldt, sender vævene et signal til hjernen om, at nu er det nok, vi er mætte.

Kroppen skal desuden sikre, at vi har fået tilstrækkeligt med protein og fedt. Vurderingen foregår i tyndtarmen, og når protein og fedt ankommer, frigøres der hormoner (GLP-1 og PYY), som sender et signal til hjernen om, at vi er mætte. Først da holder vi op med at spise.

Hvor hurtigt vi bliver mætte, afhænger altså af, hvor effektivt vi sluser sukker ind i cellerne, og det afhænger af, hvor insulinfølsomme vi er, det vil sige, hvor effektivt insulinet arbejder. Det er baggrunden for inddelingen i type A, B og C:

Type A: Har god insulinfølsomhed − omsætter og optager kulhydraterne hurtigt − det giver en hurtig mæthed. Der er dog også brug for fedt og protein for at være mæt i længere tid. For at opnå et vægttab er det mest effektivt at skære ned på fedtet.

Type B: Har nedsat insulinfølsomhed − sukkeret sluses langsommere ind i cellerne end hos type A og er længere tid om at give mæthed. Type B når ofte at spise mere end nødvendigt, før de oplever mæthed. Lavglykæmiske kulhydrater og fibre forsinker blodsukkerstigningen, øger insulinfølsomheden og stimulerer mætheden. Sammen med flere proteiner og mere fedt er de mest effektive ved et vægttab.

Type C: Har nedsat følsomhed, evt. insulinresistens − sukkeret optages kun vanskeligt i cellerne. Mæthedsfølelsen skal i stedet komme fra tarmhormonerne, der stimuleres af en kost med en større andel af protein og fedt og færre kulhydrater (fibre og fuldkorn), som derfor vil være mest effektivt for at opnå et vægttab.

 

FAKTA

Fasteblodsukker

For at vide, om man er type A, B eller C, skal man kende sit fasteblodsukker. Fasteblodsukkeret er koncentrationen af sukker i blodplasmaet. Man kan selv måle niveaut – eller få lægen til det.

Type A: Normalt fasteblodsukker – er lavere end 5,6 mmol/l

Type B: Forhøjet fasteblodsukker – er mellem 5,6 og 6,9 mmol/l

Type C: Diabetes fasteblodsukker – er 7 mmol/l eller derover

 

FAKTA

Om studierne

Studierne er gennemført i samarbejde med forskere ved University of Colorado, Tufts University i Boston og Centro de Investigación Biomédica i Spanien. Forskningen er patenteret af Københavns Universitet, og biotekvirksomheden Gelesis, der har støttet forskningen, har licens til resultaterne. Det betyder, at alle der anvender dem kommercielt, skal betale for det.

 

SYNSPUNKT

Lisa Heidi Witt,
sundhedskoordinator i Diabetesforeningen

Ser frem til flere resultater

Vil den nye forskning og rådene i ‘Spis efter dit blodsukker’ få indflydelse på jeres anbefalinger?

− Det er altid interessant med ny forskning, og der foregår rigtig meget på diabetesområdet lige nu i forhold til kost og fokus på en mere individuel behandling. Og det er der brug for. I de nuværende anbefalinger, som er baseret på de officielle kostråd og europæiske retningslinjer for kost ved diabetes, er der allerede mulighed for at justere på for eksempel kulhydratindtaget, hvilket kan give mening for den enkelte efter en konkret vurdering.

− Arne Astrup siger i sin bog: “Forskningen løber altid foran anbefalingerne, og sådan skal det jo være”. I Diabetesforeningen ser vi derfor frem til flere forskningsresultater, og da de europæiske anbefalinger er ved at blive revideret, glæder vi os til at se, om det arbejde giver anledning til at justere vores nuværende anbefalinger.

www.diabetesforeningen.dk

 

SYNSPUNKT

Tatjana Hejgaard,
chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Ny forskning indgår i kostråd

Vil den nye forskning bidrage til at fastsætte ‘kostanbefalinger ved overvægt’, og vil den ændre på anbefalingerne til diabetikere?

− Sundhedsstyrelsen baserer ikke sine anbefalinger på enkeltstående studier eller blokke af studier. Ny forskning vil derimod altid indgå i den samlede bunke af evidens, når man er i processen med at revidere og opdatere anbefalinger og kostråd. Det er Fødevarestyrelsen, som står bag de generelle kostanbefalinger, mens vi i Sundhedsstyrelsen sidder med i arbejdsgrupperne bag, når man vurderer, om kostrådene evt. skal opdateres på baggrund af ny, evidensbaseret viden.

Diætbehandling ved diabetes er individuel, varetages af sundhedsprofessionelle og baseres på faglig viden. Her følger Sundhedsstyrelsen de kliniske diætisters rammeplaner for individuel diætbehandling ved type 2-diabetes.

Anbefalinger for værsektorielle forløb for type 2-diabetes

Fagfolk skal certificeres

Vil du som professionsbachelor i ernæring og sundhed eller diætist vejlede patienter om vægttab efter blodsukkermetoden, skal du betale for at bruge den.

Ifølge Arne Astrup har Københavns Universitet patent på hans forskning, og den amerikanske biotekvirksomhed Gelesis har fået licens på forskningen. Det betyder, at andre ikke må bruge forskningen kommercielt − f.eks. vejlede patienter − uden at betale til firmaet i USA.

For at udbrede den nye viden om sammenhængen mellem blodsukker, kosttyper og vægttab har Arne Astrup sammen med Mads Fiil Hjort og Henrik Hagemann-Jensen oprettet hjemmesiden Gluco-Diet.dk. For at bruge siden med viden om ny forskning, adgang til detaljeret sammensætning af de optimale diættyper, måltidsplaner og opskrifter, chatfora og ekspertpanel skal man certificeres og oprettes som medlem.

− For at få dækket vores udgifter til at oprette og vedligeholde hjemmesiden med ny viden laver vi kurser og certificering af behandlere, forklarer Arne Astrup og tilføjer:

− Jeg tænker, at det må være rarest for diætisterne at have et direkte link til de forskere, der står bag metoden. De får samtidig adgang til ny forskning, som vi henter ind og formidler.

− Undersøgelser viser, at folk har mere gavn af individuel kostrådgivning fra en professionel behandler end ved selv at læse om metoden på en hjemmeside eller app. Derfor er det godt at kunne henvise til diætister og professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som er certificerede, tilføjer han.

Klinisk diætist Charlotte Hartvig fra Kost-Klinikken Immanuel vil ikke lade sig certificere for at kunne vejlede i den nye blodsukkerdiæt.

− Staten har én gang betalt for mit certifikat som klinisk diætist, og Foreningen af Kliniske Diætister har kæmpet for statsautorisation, så jeg vil ikke betale for yderligere certificering. Desuden er Arne Astrup jo professor på et dansk universitet, så han er forpligtet til at publicere sin forskning og på den måde stille den til rådighed for os. Derfor vil jeg med spænding følge med i, hvad han publicerer.

− Derudover burde vi som kliniske diætister selv løbende kunne søge viden om nye forskningsresultater og på den baggrund rådgive og behandle vores patienter, baseret på en grundig, individuel kostanamnese.

− Når det er sagt, synes jeg, det er i orden, at Arne Astrup tilbyder en certificering, når nu Sundhedsstyrelsen er underlagt systemets iboende inerti og derfor ofte er længe om at justere eller ændre deres anbefalinger, siger hun.

www.gluco-diet.dk

FAKTA

Læs mere

www.science.ku.dk: blodprøve kan afgøre, hvad man skal spise

Pretreatment fasting plasma glucose and insulin modify dietary weight loss success

Sundhedsmagasinet i DR den 23. januar

Mulig interessekonflikt

På videnskab.dk er forskningen i vægttab blevet mødt med kritik af den økonomiske støtte, forskningen har fået fra biotekfirmaet Gelesis. Det skyldes, at Astrup siden 2012 har været clinical advisor og medlem af External Scientific Advisory Board for Gelesis. Kritikerne mener, at der kan være tale om en interessekonflikt, som burde fremgå af pressemeddelelsen om forskningsresultaterne. KU har siden tilføjet oplysningerne.

www.videnskab.dk

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 2/2018

Facebooktwitterlinkedinmail