Ny bog ruller omfangsrig hverdagssexisme i den akademiske verden ud for åbent tæppe. Og der er god grund til at tro, at billedet går igen i andre organisationer, virksomheder og brancher, siger en af forfatterne, CBS-professor Sara Louise Muhr. Sexisme bunder i kultur, historie og bias, men kan godt standses med ledelsen som fortrop.
Jo vildere og mere komplekse problemer, man arbejder med, desto større behov har man for at udforske mulige vinkler og perspektiver med kollegaernes hjælp. Det giver en bedre begrundet praksis, siger Leif Tøfting Kongsgaard, ekspert i refleksiv sparring. Læs artiklen på socialraadgiverne.dk
Forestillingen om, at for at være leder skal man være af en særlig støbning, og at man selv har sagt ja til et tårnhøjt arbejdspres, er forfejlet. Det bidrager til at undertrykke dagsordenen om, at ledere også har ret til at have et arbejdsliv i balance, mener arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen, som dog glæder sig over, at både organisationer og lederne så småt selv tør tale højt om lederes trivsel.
Det er de gode samarbejdsrelationer og opbakning både nede- og oppefra, som er afgørende for, at lederne er glade for at gå på arbejde og trives i jobbet. Mens stort fokus på økonomi og drift, som æder al tiden fra udvikling, sender ledernes trivselskonto i rødt. Det viser en rundspørge til fem medlemmer af ledersektionerne i Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal.
Ledertrivsel: Knaphed i både økonomiske og personalemæssige ressourcer og en daglig drift, der konstant forandrer sig, presser offentlige ledere. Samtidig er begrænsede ressourcer og løbende udvikling et grundlæggende vilkår, der definerer ledelsesopgaven. I det krydspres skal lederne holde fast i de opgaver, som giver energi og gejst, anbefaler ledelsesekspert Jan Heiberg Johansen.
Diversitet, lige muligheder og inklusion er en dagsorden, som lige nu flytter sig med høj fart fra de velmenende skåltaler til en tvingende nødvendighed for danske virksomheder og organisationer. Fordi både kunder og medarbejdere forlanger det, og fordi det gavner forretningen. Så toplederne må i arbejdstøjet og i gang med at fjerne forhindringerne, mener diversitetsekspert og professor Sara Louise Muhr fra CBS, som guider på vej.
I sine over 20 år som topleder og HR-direktør i globale virksomheder har Ulf Hahnemann gjort det, som topledere ofte gør: Arbejdet alt for meget. Så meget, at han på et tidspunkt tog en drastisk beslutning. Hans opskrift på at sikre trivsel for ledere hedder tillid i hele organisationen. Og at flytte kulturen fra afmagt til håb.
Mere fleksibilitet i arbejdslivet skaber større arbejdsglæde hos mange. Det viser forsøg fra både private og offentlige arbejdspladser, lige som det fleksible arbejdsliv også er med i fagbevægelsens oplæg til OK24. Eksperter vurderer, at tendensen mod mere fleksibilitet vil fortsætte, men et opgør med 8-16-kulturen er ikke uden benspænd.
”Jeg kan give den fuld skrald fire dage om ugen, fordi det passer ind i mit liv.” Sådan siger socialrådgiver og tillidsrepræsentant Janni Hygum fra Jobcenter Esbjerg, som på to af de fire dage arbejder hjemmefra. Hun er glad for friheden og fleksibiliteten – også selv om de enkelte arbejdsdage er blevet lange. Begejstringen halter lidt i Odsherred, som var den første kommune, der eksperimenterede med en firedages arbejdsuge.
Det hybride arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemmefra og driftsmøder sendt som Teams-filer på mail har været virkelighed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde i flere år. Det skaber både arbejdsglæde og effektivitet hos medarbejderne, er erfaringen hos ledende lægesekretær Anita Bredahl Christensen, som hylder tillidsbaseret ledelse.
