Kategori: Nyheder

Fleksibilitet og tillid gør medarbejdere langt mere effektive

Det hybride arbejdsliv med mulighed for at arbejde hjemmefra og driftsmøder sendt som Teams-filer på mail har været virkelighed på Sjællands Universitetshospital i Roskilde i flere år. Det skaber både arbejdsglæde og effektivitet hos medarbejderne, er erfaringen hos ledende lægesekretær Anita Bredahl Christensen, som hylder tillidsbaseret ledelse.

Bryd disse 15 bias og skab diversitet på arbejdspladsen

Business casen for diversitet er stærk: Talrige undersøgelser viser, at vores evne til at inkludere forskelligheder på arbejdspladsen fremmer kreativitet, innovation og udviklingspotentiale. Alligevel er diversitet en svær nød at knække for virksomhederne, og vi er langt fra at bringe alle talenter i spil. Poornima Luthra – ekspert i diversitet fra CBS og keynote speaker på Djøf Festival i maj og juni – præsenterer her 15 bias, som ledere og medarbejdere må bryde for at lykkes med diversitet.

Både bekymring og business as usual på jobcentrene

Regeringens melding om, at jobcentrene skal nedlægges og beskæftigelsesindsatsen omlægges, skaber bekymring hos både ledere og medarbejdere på området. Men så længe ingen ved, hvad der præcist skal ske, giver det fortsat mening at løse kerneopgaven: At hjælpe ledige borgere videre, fortæller en leder og en faglig koordinator.

Professor: Truslen om at lukke jobcentre kan sætte ledere i loyalitetskonflikt

Uvisheden om, hvad regeringen vil gøre med jobcentrene og hele beskæftigelsesindsatsen efterlader ledere og medarbejdere i et limbo, hvor det er svært både at være loyal over for ministeriet og over for sit faglige virke, mener professor Niels Åkerstrøm Andersen fra CBS.

Sådan leder du hen over generationskløften

6 gode råd til mødet mellem den ældre leder og den unge medarbejder. Hjælp de unge på arbejdspladsen med det, som er svært – og brug det, de er rigtig gode til. Som ældre leder skal du ikke affærdige de unge medarbejdere som krævende og forkælede eller forsøge at tilpasse dem til din opfattelse af virkeligheden. Se i stedet kritisk på dine egne antagelser, hvis du vil lede godt og skabe et frugtbart samarbejde på tværs af generationerne.

Ledere i trivsel smitter af på hele arbejdspladsen

En ny uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø har ikke alene fokus på at forbedre trivslen for medarbejdere og organisationen som helhed. Den retter også blikket mod den enkelte leders psykiske arbejdsmiljø. Og det er helt berettiget, mener Karen Brøndsholm, arbejdsmiljøkonsulent i HK Kommunal, der opfordrer ledere og chefer til at melde sig til uddannelsen.

Algoritmer kan både øge performance og skabe benspænd i samarbejdet

Algoritmer kan hjælpe dig som leder med at fordele arbejdet retfærdigt, løse rutineprægede og simple opgaver uden brug af manpower, skabe overblik over dine medarbejderes individuelle performance, men også holde øje med, hvad de foretager sig i arbejdstiden. Algoritmeledelse er på vej ind også på offentlige arbejdspladser, men der er god grund til at være kritisk og forsigtig, advarer seniorforsker Kasper Edwards fra DTU.

Når lederen træder op på ølkassen

Vi er alle født med evnen til at tale og gør det helt naturligt. Men når du som leder skal tale til mange mennesker, kan situationen påvirke dig, så du ikke oplever at levere budskabet, som du gerne ville. Fortvivl ej – du gør ikke noget galt og skal ikke fikses, beroliger forfatter og ekspert i mundtlig kommunikation, Lisbeth Holdt Jørgensen.

Kriseledelse er den nye hverdagsledelse

Kriserne står i kø og påvirker ledelse, drift og økonomi i de danske virksomheder. Og kriser er ikke længere midlertidige undtagelsestilstande, der bare skal overleves bedst muligt, men permanente normaltilstande. Derfor skal kriseledelse og kriseselvtillid være hverdagsledelse, mener professor Kim Klyver fra Syddansk Universitet.

Ledere skal tale værdien af det administrative arbejde op

Som leder kan du få dine administrative medarbejdere til at ranke ryggen, hvis du taler værdien af deres arbejde op og gør det tydeligt, hvor i værdikæden den har stor betydning, anbefaler ekspert efter valgkampens bashing af ’de kolde hænder’ i den offentlige administration.