Offentlige ledere er generelt veluddannede. Det slog Ledelseskommissionen fast allerede i 2018. Og det blev bekræftet, da VIVE på vegne af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i 2021 gennemførte et eftersyn af de offentlige lederuddannelser. Det viste bl.a., at en høj andel af de offentlige ledere har en diplom og/eller en master i ledelse. Især er tilgangen til master-uddannelsen steget de senere år.
Ledelsesmusklen skal hele tiden og på alle ledelsesmæssige niveauer trænes – gennem udsyn og indsigt, organisatorisk, politisk og samfundsmæssig viden koblet med faglig og personlig kompetenceudvikling, mener direktør i Haderslev Kommune Birgit Thorup, som efter 30 år i ledelse stadig selv prioriterer kompetenceudvikling højt.
En formel lederuddannelse kan give nye ledere den nødvendige ballast, som styrker deres personlige og faglige lederskab. Men også erfarne ledere har gavn af både at udvikle og uddanne sig igennem karrieren, fordi hverken lederjobbet og personligheden står stille, mener efter- og videreuddannelseschef Sine Nyeland Sandholt fra VIA University College.
Ledelsestræning har en effekt på den oplevede ledelse hos medarbejderne, slår professor og forsker i offentlig ledelse Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet fast. Og ledelsestræning behøver ikke kun at være i en formel kompetencegivende form. Der foregår også relevant ledelsesudvikling på arbejdspladserne.
En diplom- og mastergrad i ledelse er det fundament, mange offentlige ledere står på – ofte suppleret med andre kurser og udviklingsforløb. Og det er både nødvendigt og gavnligt for deres daglige praksis som ledere og chefer, bekræfter tre HK’ere og socialrådgivere, der er gået ledelsesvejen.
Sektionsleder Pia Alsgaard fra Silkeborg Kommune er nyt medlem af HK Kommunals Chefbestyrelse. Hun brænder særligt for at sikre HK’ere i fremtidens offentlige ledelse: ”Vi har både den nødvendige viden og de rette kompetencer til lederjobbet”.
Forestillingen om, at for at være leder skal man være af en særlig støbning, og at man selv har sagt ja til et tårnhøjt arbejdspres, er forfejlet. Det bidrager til at undertrykke dagsordenen om, at ledere også har ret til at have et arbejdsliv i balance, mener arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen, som dog glæder sig over, at både organisationer og lederne så småt selv tør tale højt om lederes trivsel.
Ledertrivsel: Knaphed i både økonomiske og personalemæssige ressourcer og en daglig drift, der konstant forandrer sig, presser offentlige ledere. Samtidig er begrænsede ressourcer og løbende udvikling et grundlæggende vilkår, der definerer ledelsesopgaven. I det krydspres skal lederne holde fast i de opgaver, som giver energi og gejst, anbefaler ledelsesekspert Jan Heiberg Johansen.
– Det er som at have et Tivoli-turpas til lederfællesskabet, når man trives. Man føler sig mere forbundet til virksomheden, lederkollegaer og oplever at kunne få støtte til de udfordringer, man slås med. Og ledere, som trives, er bare bedre ledere. Så hvis I tager én pointe med hjem i dag, skal det være den. Sådan sammenfattede Jan Heiberg Johansen, resultatet af halvandet års arbejde med projekt ’Styrk lederes trivsel og resultater’, som han præsenterede på konferencen med samme tema og overskrift den 17. april 2023.
En myriade af forsøg og nye måder at indrette, organisere og tilrettelægge opgaverne på finder sted i kommuner, regioner og stat. Både for at tiltrække og holde fast på nuværende og kommende medarbejdere og for at finde veje at skabe overskud af hænder til driften på.
