Ledelseskommissionen rammer inden for skiven

Ledelseskommissionen rammer inden for skiven

Ledelseskommissionen rammer indenfor skiven

Mens vi venter på ledelseskommissionen: Anbefalingerne får fokus på driftsledelse, og de vil sætte retningen for offentlig ledelse mange år frem. Det vurderer Anders Fløjborg på baggrund af arbejdet i følgegruppen.

God ledelse gør en forskel. Så det skal vi have meget mere af.

Sådan kunne man – populært – sammenfatte de foreløbige meldinger fra ledelseskommissionen. For da følgegruppen til ledelseskommissionen mødtes for sidste gang i november, var det med Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, som gæst hele dagen. Og sammen med kommissionens formand Allan Søgaard Larsen sendte hun de første retningspile ud for de anbefalinger, ledelseskommissionen forventes at komme med i januar.

Med ved bordet sad Anders Fløjborg, formand for DS’ Ledersektion, og han gik fra mødet med en rigtig god fornemmelse.
– Jeg synes, at de rammer helt inden for skiven. Og jeg mener bestemt, at det her kommer til at være retningsgivende for ledelsen af den offentlige sektor mange år frem. Først og fremmest fordi de adresserer det, som hele tiden har været formålet: driftsledelse med fokus på data til at dokumentere effekten for borgeren. Men også fordi deres anbefalinger vil stå på et fundament af viden og udsagn fra os ledere, som kommissionen har gjort en kæmpe indsats for at samle ind, blandt andet gennem det gode samarbejde med os i følgegruppen.

Mindre styring – mere ledelse

Meldingen lyder i første omgang på ’mindre styring – mere ledelse’, så de ledere, der har med den direkte ledelse af medarbejdere at gøre, får det nødvendige ledelsesrum at agere i. Og det giver fuldstændig mening, mener Anders Fløjborg.
– Selvfølgelig har vi fortsat brug for styring, men vi har endnu mere brug for ledelse med faglig viden.

Hvorfor har vi det?
– Fordi vi skal udvikle det flerfaglige samarbejde for at skabe den nødvendige sammenhæng i indsatsen for borgerne. Fagsøjlerne er også stadig vigtige med deres respektive specialer, der sikrer kvaliteten af den faglige indsats, men de skal ses i et flerfagligt perspektiv, hører jeg ledelseskommissionen sige. Og det er jeg enig i.
Det handler ikke om, understreger Anders Fløjborg, at udvikle et fælles fagligt sprog for bedre at forstå hinanden, men om at klæde lederne fagligt endnu bedre på.
– Fælles sprog på tværs af den offentlige sektor er noget vrøvl – jeg skal ikke forstå en læge eller SOSU fuldt ud, men jeg skal vide og forstå, hvad der foregår i deres fag for at kunne tage del i diskussionerne i maskinrummet, foretage prioriteringer og sammen med deres faglige ledere kunne vurdere, om de faglige indsatser har en effekt for borgerne.
Her mangler vi nogle moduler i DOL’en (diplomuddannelse i ledelse, red.) om at udøve flerfaglig og faglig ledelse, som skal styrke den indsigt.

Lederne må træde i karakter
Hvor kommer ledelseskommissionens anbefalinger til at gøre ondt på de offentlige ledere?
– At styringen, for eksempel i form af regneark, ikke længere er noget, man kan undskylde sin manglende ledelse med. Nu skal ledere lede – og derfor er de nødt til at træde i karakter, stå ved deres faglighed og evne til at samarbejde på tværs. Fordi ledelsesrummet bliver stort nok til at gøre det, forudser Anders Fløjborg.
– I den sammenhæng skal vi huske på, at politikerne også selv er borgere og repræsentanter for borgere, så de vilkår, de giver os, er de vilkår, vi har at arbejde indenfor. Og jo, selvfølgelig skal vi udfordre deres holdninger og politiske målsætninger, men det skal vi gøre ved at løfte deres vidensniveau om, hvad der foregår i de enkelte kontorer i forvaltningen.

Og de ledere, som ikke leverer god ledelse …?
– Naturligvis kan vi ikke have hverken ledere eller medarbejdere, som ikke fungerer i deres position. Men min pointe på det sidste følgegruppemøde var, at præmissen må være, hvad vi gerne vil have – fremfor det modsatte: At vi vil have gode ledere – ikke, at vi ikke vil have dårlige ledere. Og den præmis købte både Sophie Løhde og Allan Søgaard, siger Anders Fløjborg.

Meget data er ubrugeligt
Derfor mener han heller ikke, at et fast defineret ledelsesspænd giver mening.
– Jeg mener, at ledelsesspændet kun har betydning, når man har direkte personaleansvar i velfærdsproduktionen. For mig at se, handler det om, hvordan man tilrettelægger organisationens ledelse. Derfor skal ledere højere oppe i niveauerne være rundet af deres fag, så de kan tage dialogen med faglig substans om tilrettelæggelsen af indsatsen helt ude i driftsenhederne.

Endelig køber Anders Fløjborg til fulde en anbefaling om i langt større omfang at bruge data til at dokumentere effekten for borgerne.
– Som det er i dag, bliver der produceret meget data, som ikke bruges til noget, eller som er uanvendeligt. Så vi skal tale om hvilke data, vi har brug for, og hvordan vi får produceret dem. Her skal digitalisering tænkes ind på en intelligent måde. Målet må være, at vi kan se effekterne af indsatserne, så vi kan prioritere. Derfor skal produktionen af data være målrettet.

Ledelseskommissionen forventes at komme med sine anbefalinger i januar. De er en del af regeringens sammenhængsreform, som Sophie Løhde fremlægger sit udspil til i løbet af foråret.

Artiklen har været bragt i Ledernyt fra Dansk Socialrådgiverforenings Ledersektion