“I er allerede meget Ny Syntese i Danmark”, siger en af hovedkræfterne bag, canadiske Jocelyne Bourgon. Hun betoner nødvendigheden af og tidspresset i at finde nye måder at løse de komplekse udfordringer, verden står med, og genopfinde velfærdssamfundet – fra klimaforandringer over flygtningestrømme til livsstilssygdomme. Det er drivkraften bag det internationale Ny Syntese-initiativ.

Kan du drive et hospital på tærsklen til 2020, hvor succeskriteriet er at behandle alle de patienter, som kommer ind ad døren inden for en vis tidshorisont? Kan du beskytte børn mod svigt og overgreb ved at tvangsfjerne dem fra hjemmet? Og kan du reducere ventetiden for borgere med akutte lidelser ved at få dine medarbejdere til at arbejde endnu mere effektivt og løbe endnu stærkere? Indrømmet, det er ledende spørgsmål. Men ikke irrelevante, hvis du spørger Jocelyne Bourgon, projektleder for det internationale forskningssamarbejde New Synthesis Initiative (på dansk Ny Syntese, red.), et rammeværk og tankesæt, der har vundet genklang verden over – inklusive i danske kommuner og regioner – i de senere år.

KAN IKKE BRUGE FORRIGE ÅRHUNDREDES LØSNINGER

Og tag ikke fejl – Jocelyne Bourgon er en kvinde på en mission. Ikke overraskende vil hendes svar på spørgsmålene ovenfor være et klart nej. Ikke fordi det er skudt ved siden af, at kerneopgaven på et hospital er at behandle syge borgere og i en socialforvaltning at beskytte udsatte børn ved at anbringe dem uden for hjemmet. Men derimod fordi de samfundsmæssige problemer i dag kalder på et nyt tankesæt, et langt bredere perspektiv og ikke mindst nye, bæredygtige og holistiske løsninger. Også når vi taler sundhed og udsatte børn. Og det er ifølge Jocelyne Bourgon, hvad Ny Syntese er sat i verden for at hjælpe offentligt ansatte ledere og medarbejdere med. – Det 21. århundrede byder ikke bare på svære eller komplicerede problemer. Vi står med komplekse udfordringer og et forandringstempo så højt, at vi ikke har tid eller råd til fortsat at betjene os af de løsninger, vi brugte i det 19. og 20. århundrede. Og som vel at mærke har tjent os rigtig godt. Men tiden er inde til at reframe både formål og løsninger ved at udforske nye veje at gå, siger Jocelyne Bourgon.

VERDEN ER HYPERFORBUNDET

Hun kalder selv Ny Syntese for et nyt vejkort at navigere efter. Syntesen byder sig til som et rammeværk med fire interagerende dimensioner og begreber – compliance, performance, emergens og resiliens, der indbyrdes er forbundet af et ‘OG’. Den er grundigt beskrevet i Jocelyne Bourgons første bog fra 2011, A New Synthesis of Public Administration: Serving in the 21st Century.

I sin anden bog, The New Synthesis of Public Administration Fieldbook, med cases fra hele verden, herunder også Danmark, går hun i kødet på, hvordan syntesen kan udfoldes i en tid med accelererende forandringer, teknologisk og digital revolution og en hyperforbundet verden gennem internet og sociale medier. Bogen rummer også beskrivelser og forklaringer på videreudviklingen af syntesen, bl.a. med de fire linser at se nye løsninger igennem.

– Der gik flere hundrede år, fra dampmaskinen blev opfundet, indtil det første menneske gik på månen. Men det tog næsten ingen tid fra den første mikro chip blev opfundet, inden alle stod med en mobiltelefon i hånden. Og vi er stadig i de tidlige dage af denne udvikling. Det vil kun gå stærkere fremover. Læg dertil en verden, hvor viden og information rejser uhindret over ikkeeksisterende landegrænser. Det er i den ramme, regeringer, offentligt ansatte og deres ledere skal opfinde og udbrede svar på verdens komplekse problemer, siger Jocelyne Bourgon og tilføjer:

– Vi kan ikke løse væksten i kroniske sygdomme, fedme, flygtningestrømme eller klimaforandringerne gennem lovgivning eller ved at præstere mere for mindre. Den tid er forbi. Problemernes kompleksitet betyder, at vi er nødt til at tænke i et langt bredere perspektiv, som også omfatter at inddrage og bygge på samfundets og borgernes ressourcer og bidrage til at skabe bæredygtige og robuste løsninger.

PROBLEMERNE KAN IKKE LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN

Tag fx hospitalet fra tidligere. Selvfølgelig skal det sundhedsfaglige personale behandle borgerne for de sygdomme og lidelser, de kommer med, understreger Jocelyne Bourgon.

– Men hospitalet skal også indgå i et samlet sundhedssystem, som samarbejder på tværs om at forbedre folkesundheden, forebygge livsstilssygdomme osv. med afsæt i de data, man har indsamlet. Ligesom arbejdet med de udsatte børn også skal handle om at identificere risikofaktorer gennem samarbejde med sundhedsplejerske, skole, politi osv. for at kunne sætte forebyggende og tidligt ind. Mange af de problemer, vi står over for, kan ikke forstås og løses isoleret og uafhængigt af hinanden. Derfor er vi nødt til at tænke anderledes. Det er hele drivkraften bag Ny Syntese.

PÅ VERDENSTURNÉ MED NY SYNTESE

Siden Ny Syntese første gang udkom i bogform, har Jocelyne Bourgon rejst verden tynd til workshops, konferencer og seminarer for at fortælle om og samarbejde med offentlige embedsfolk og politikere om at finde disse nye veje at gå. En del af missionen har været at indsamle viden og erfaringer fra så forskellige offentlige styringsformer og -tilgange som muligt. Og hun rejser stadig. – Jeg er en offentlig embedsmand. Det definerer mig og min måde at tænke på. Jeg har håndteret store offentlige sektorer og deres problemer og har forsøgt at forbedre tingene – med en vis succes, hvis jeg må sige det selv. Og Ny Syntese er udviklet af offentlige embedsmænd til offentlige embedsmænd, pointerer Jocelyne Bourgon.

TÆNK STORT – BEGYND, HVOR DU ER

Selv er hun rundet af en lang karriere i den canadiske centraladministration. Som ganske ung og nyuddannet blev hun ansat i transportministeriet og steg hurtigt i graderne – og blev senere den første kvinde, der bestred embedet som Clerk of the Privy Council (kabinetssekretær, red.). Hun har også været vicetransportminister og stået bag store reformer af den canadiske transportsektor i 1990’erne.

– Når jeg på afstand og med ydmyghed ser tilbage på den tid og spørger venner, kolleger, samarbejdspartnere osv., om vi totalt set lykkedes med at forberede vores samfund på de udfordringer, som kom, så er svaret nej.

– Uanset hvor intense og modige vores reformer har været de seneste 30 år, så er det samlede resultat af dem ikke nok til at imødegå de problemer, vi står med – klimaforandringer, vækst i kroniske sygdomme, en aldrende befolkning, teknologisk udvikling, økonomisk ulighed osv. Og når du kommer til den erkendelse, har du et valg: Du kan enten give op eller prøve igen. Jocelyne Bourgon valgte altså det sidste – med afsæt i sine mange år som praktiker, pointerer hun igen og igen.

For mig handler Ny Syntese om at starte med at tænke stort og definere sit offentlige formål: Hvad er det, vi prøver at opnå? Hvad vil vi gerne gøre bedre? Hvilken forskel kan det gøre for samfundet og borgerne? Det lyder banalt, men tro mig, det er ikke nemt.
– Jocelyne Bourgon

– For mig handler Ny Syntese om at starte med at tænke stort og definere sit offentlige formål: Hvad er det, vi prøver at opnå? Hvad vil vi gerne gøre bedre? Hvilken forskel kan det gøre for samfundet og borgerne? Det kan lyde banalt, men tro mig – det er udfordrende spørgsmål, som vi bruger meget tid på, når vi gennemfører Ny Syntese workshops. Når man har gjort det, siger hun, skal man sænke barren og begynde der, hvor man er, med de givne ressourcer og kapacitet. Og være tålmodig.

– Start i et hjørne, skab trækkraft og find fodfæste. Ny Syntese er en proces med at udforske og finde sine egne lokale svar. Jeg kan ikke give dem. Det kan kun de praktikere, som arbejder sig igennem tingene – med afsæt i de vilkår, som er givet. Det nytter ikke, understreger Jocelyne Bourgon, at sige: “Hvis bare vi havde større budgetter eller flere ressourcer, så kunne vi…” eller: “Hvis vi havde nogle andre politikere, så ville det være meget nemmere at…”.

– Ny Syntese tager udgangspunkt i den virkelighed, vi har, og prøver at identificere og optimere vores kapacitet og kapabiliteter til at skabe et bedre samfund. For det er, hvad alle politikere og deres embedsmænd arbejder for: at finde løsninger til at gøre tingene endnu bedre. Derfor er der ikke noget forkert sted at starte samtalen. Det handler om overhovedet at starte samtalen.

DIVERSITET I LOKALE LØSNINGER ER GODT

På sin Ny Syntese-turné rundt i verden har hun været forbi Danmark adskillige gange, hvor hun bl.a. har fulgt flere kommuners arbejde med at omsætte Ny Syntese til dansk virkelighed. Og hun har kun anerkendelse tilovers for måden, de danske kommuner og regioner har taget Ny Syntese til sig og omsat det på.

– Det fascinerende i Danmark er, at her er en stor forståelse for og accept af statens betydning, og det gør en stor forskel. I har en social, økonomisk og miljømæssig bevidsthed – også om den indbyrdes sammenhæng mellem de tre sfærer plus den fjerde om betydningen af, at borgerne bidrager til samfundet. Derfor er I allerede meget Ny Syntese i Danmark. Rejsen her er anderledes end mange andre steder i verden. Selv om der i Danmark også er lokale forskelle på tilgangen til og outputtet af Ny Syntese, er Jocelyne Bourgon begejstret.

– Diversitet er en god ting. Udfordringen er jo at genkende innovation, når du ser den, og få bragt den op til overfladen. Og her vil det være en stor fejl at forsøge at homogenisere. Diversiteten betyder netop, at løsningerne tilpasses de lokale omstændigheder med det engagement fra folk, som giver mening netop der. Det er det organiske i Ny Syntese. Og ved at engagere folk får du opbakning og ejerskab til løsningerne – selv om det måske betyder, at det tager lidt længere tid at skabe resultaterne. Men det gør løsningerne bæredygtigere på længere sigt.

5 skarpe til Jocelyne Bourgon

1) Er dit mål med Ny Syntese at forandre måden, verden tænker og handler på?
– Mit engagement er nok lidt mere ydmygt – at modernisere offentlig administration i teori og praksis. Men jeg tror på, at vi kan bidrage til måden, man tænker om offentlig ledelse og styring i de enkelte lande. Fordi Ny Syntese ikke er ideologisk, men organisk og kan tilpasse sig enhver kontekst. Den knytter sig ikke til en bestemt regeringsform. Den handler kun om at skabe en bedre fremtid og bedre samfundsmæssige resultater.

2) Hvis du sad til et middagsselskab, og din bordherre spurgte dig, hvad du arbejdede med, hvordan ville du så forklare Ny Syntese?

– For mig handler Ny Syntese om at forstå, at ting ikke er adskilte, men hænger indbyrdes sammen – de økonomiske, sociale, civile og miljømæssige sfærer er forbundet og afhængige af hinanden. Ligesom myndigheder, offentlig administration, ledelse, borger og samfund alle er en del af styresystemet. Enhver handling, en regering foretager sig, har til hensigt at forandre verden – gøre den bedre. Enhver handling, borgerne foretager sig for fx at forbedre miljøet, påvirker regeringens rolle. Derfor er det også en ledelsesopgave at se tingene holistisk, tænke i indbyrdes sammenhænge og afhængighed, samskabelse og helheder.

3) Hvilken rolle spiller den hastighed, viden og information spredes i verden på over internettet, for behovet for at forandre og tænke nyt i måden, vi løser de velfærdsmæssige udfordringer på?

– Selvfølgelig spiller hastigheden en rolle i at drive behovet for forandring hurtigere frem. Men selv uden internettet og den digitale revolution ville vi stå med komplekse udfordringer – klimaforandringer, migration, vækst i kroniske sygdomme osv., så behovet for at tænke anderledes og nyt ville stadig være til stede. Og viden er ikke ensbetydende med handling, det ser vi jo tydeligt nu. Viden bliver både manipuleret og ignoreret.

4) Hvorfor er Ny Syntese blevet så populær?

– Fordi den rammer en nerve. Offentligt ansatte praktikere – ledere og fagprofessionelle – læser den og tænker: “Yes!”, fordi de godt ved, at det ikke er en bæredygtig rejse at blive ved med at arbejde under det gamle mindset med nedskæringer, mere for mindre, højere produktivitet osv. Derfor resonerer den hos praktikerne. Og hos politikere, som oplever det utilfredsstillende, at de skal levere svar på komplekse spørgsmål samme dag, som de bliver stillet. Vi er nødt til at gentænke, hvad det betyder at regere og styre i det 21. århundrede – og det omfatter også at gentænke politikdannelsen.

5) Hvis jeg ringede til dig om ti år, ville du så stadig tale om Ny Syntese?

– Måske hedder det ikke Ny Syntese længere. Men samfund verden over skal stadig styres og ledes, og der vil stadig være behov for at skabe bedre løsninger. På den måde udvikler tingene sig jo hele tiden, vi lærer fra nye opdagelser, nye praksisser. Så hvad det hedder, er ikke så vigtigt. Det handler om at blive ved med at stille det fundamentale spørgsmål: Hvordan får vi vores samfund ind på en bæredygtig bane? Det er formålet med at regere og styre – at skabe en bedre verden og forbedre menneskets vilkår.

Artiklen har været bragt i Ny Syntese 08/19