Hvad er styrken i Settlementets måde at arbejde på?

Hvad er styrken i Settlementets måde at arbejde på?

Hvad er styrken i Settlementets måde at arbejde på?

Vi har bedt tre personer, som alle har en relation til Settlementet uden at være ansat der, om at fortælle, hvordan de oplever Settlementets arbejde.

Læs først: ”Vi genskaber den enkeltes tro på sig selv”

En grundlæggende respekt for andre mennesker

Pia Fris Laneth, journalist, forfatter til ’Respekt – historier fra Settlementet på Vesterbro’, udgivet i anledning af Settlementets 100-års jubilæum i 2011:

– I Settlementets 110 år har tre ting overlevet: De laver et helt konkret stykke arbejde, som lægger vægt på empowerment – at give folk redskaber til at skabe sig en bedre tilværelse. De lobbyer og er fortalere i lovgivningsprocesser og har altid været det. Og så bearbejder de den offentlige holdning til mennesker, der ikke kan klare sig selv.

– De viser i lokalsamfundet, at de mennesker, som bruger Settlementet, kan noget. Det øger både brugernes selvrespekt, samfundets respekt og gør lokalsamfundet til et bedre sted at være, blandt andet med alle butikkerne i Saxogade. Det hele bygger på en grundlæggende respekt for andre mennesker. Og derfor kaldte jeg også min bog for Respekt.

– Settlementets arbejde har forandret sig meget siden 1980’erne, efter Vesterbro blev byfornyet, og det hele blev til andelsboligforeninger. Men min indtryk er, at ånden – vi hjælpes ad – er den samme. De ser mennesket i sin helhed – meget modsat den vending, vi har set i socialpolitikken siden 2001, hvor fokus er, at alle problemer kan løses med beskæftigelse. Her er Settlementet blevet ved med at insistere på, at mennesket er mere sammensat end som så.

Læs også: ”At flytte de her mennesker er som et lille mirakel”

– Jeg mener, at der altid vil være brug for organisationer som Settlementet – nogen, som kan tale sagen for mennesker med færrest ressourcer. Så længe konstruktionen er sådan, at staten forsørger dig med skattekroner, observerer dig og stiller krav, er den både din forsørger og kontrollør. Derfor er der brug for nogen, der kun arbejder for at hjælpe dig – ikke forsørge dig. Der har i hver eneste generation været mennesker, der ryger af sporet på samfundets motorvej og sidder i rabatten og ser forundret til. De skal nænsomt samles op – og det gør et sted som Settlementet.

’Du skal undre dig’

– Jeg har selv brugt Settlementet, da jeg var bisidder for min kusine, der søgte førtidspension. Her så jeg indefra, hvad de kan. Min kusine havde arbejdet hårdt, siden hun var 15-16 år gammel, og var nedslidt som 54-årig. Så hun havde søgt førtidspension og var blevet afvist af en masse formelle grunde. Hun følte ikke, at hun var blevet behandlet ordentligt, hun forstod ikke systemets sprog, og hun var rasende.
– Hos Settlementet læste en fantastisk socialrådgiver hele sagen igennem og gav min kusine et sprog til at kommunikere med kommunen. ”Det nytter ikke at blive vred. Du skal undre dig”, lød hendes råd. Og det var det bedste, der var sket for min kusine. For så kunne hun spørge til hele forløbet uden at blive aggressiv – og få et svar. Og det endte med, at hun fik tilkendt førtidspension. Det at få et sprog, så kommunen lytter til dig, er så vigtigt. Tænk, at en socialrådgiver i Settlementet kunne det. De kan ikke ændre loven, men de kan gøre, så man ikke føler sig magtesløs længere.


Håndholdt indsats uden tidsbegrænsning

Carsten Berg, frivillig gældsrådgiver og bankrådgiver. Frivillig i Settlementet siden gældsrådgivningens start i 2009:

– Som bankrådgiver er det rart for en gangs skyld at kunne gøre noget for den enkelte borger. Hver uge, når jeg går hjem fra en aften i gældsrådgivningen i Settlementet, ved jeg, at jeg har gjort en forskel for andre mennesker. Vi har god tid til at etablere et forløb med vores brugere og kan holde kontakten i lang tid. Vi yder en håndholdt indsats, og det er samtidig et konstant virkelighedstjek, som er med til at holde mig selv nede på jorden.

– Mange af de borgere, som kommer for at få hjælp med deres gæld, har det, som når vi andre skal overvinde vores tandlægeskræk. Nogle gange starter jeg med at få dem til at åbne deres e-boks. I gamle dage var det måske to Netto-poser med uåbnede rudekuverter, de kom med. Herfra prøver jeg at give dem et overblik over deres gældssituation og muligheder. Jeg forklarer dem, hvordan gæld skal forstås, og hvordan man kan leve med den. Jeg hjælper dem med at træffe beslutninger, så de får bedre styr på gælden og kan betale deres minimumsudgifter, for eksempel til medicin. Og jeg hjælper med at lave ansøgninger om gældssanering, hvis folk er modne til det. Det kan også være genforhandlinger med kreditorer, hvis borgeren har mulighed for at få økonomisk hjælp fra eksempelvis familien eller kæresten.

– Jeg har borgere, som kommer på sjette-syvende år, fordi deres økonomi ikke lige kan rettes op. Det er vigtigt at sige, at jeg ikke kan tvinge folk til noget – de træffer selv og helt frivilligt deres beslutninger, og vi har heller ingen penge at hjælpe dem med. Men de bliver ikke fattigere af at komme ind til os.


Settlementet er ”et samfund i samfundet”

Anja Røber Ose, socialrådgiver, Jobcenter København:

– Jeg sidder i en myndighedsrolle, hvor jeg skal oplyse de borgere, vi har i jobcentret, om deres pligter, rettigheder og muligheder. Her kan det være en stor hjælp for den enkelte at vide, at der er støtte at få uden for jobcenteret og kommunen, for eksempel til at forstå den information, vi formidler til dem i samtaler og breve.

– Det er i den forbindelse, jeg har været i kontakt med Settlementets frivillige indsatser. I mit samarbejde med deres medarbejdere har jeg oplevet en fin og ordentlig dialog, hvor vi sammen har kunnet finde løsninger for den enkelte borger uagtet hvilken problematik, der har været tale om, fordi Settlementet tilbyder en meget bred vifte af muligheder.

– Jeg oplever Settlementet lidt som et ”samfund i samfundet”. Et sted, hvor man bliver set og mødt som det menneske, man er. Jeg oplever også, at Settlementet gennem relationsarbejde kan bringe den enkelte borgere tættere på arbejdsmarkedet, fordi de nære relationer skaber tillid, tryghed og anerkendelse og giver det enkelte menneske en tro på sig selv og på, at også det kan bidrage positivt til og være en del af det etablerede samfund.

– Vi har alle brug for at føle os værdsatte og trygge på vores arbejdsplads. At finde det rigtige match mellem borger og arbejdsplads er et vigtigt element i arbejdet med at få de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, tættere på.

Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 01/22