Genåbning: Vi går på ubetrådt jord

Genåbning: Vi går på ubetrådt jord

Nedlukningen af det sociale arbejde var en kæmpe opgave, men den var effektiv og hurtig. Genåbningen efter coronakrisen er af helt andre dimensioner, fordi den tætte kontakt mellem sagsbehandlere og borgere stiller enorme krav til koordinering for at undgå smitte, fortæller Anders Fløjborg, centerchef for Børn og Familier i Bornholms Regionskommune.

Forberedelserne til den genåbning, alle har talt om i ugevis, har været i fuld gang hos Anders Fløjborg, hans ledere og medarbejdere i Center for Børn og Familier i Bornholms Regionskommune i et stykke tid. Processen er yderligere fremskyndet af en beslutning fra social- og indenrigsminister Astrid Krag om allerede fra 1. maj at give en særlig håndsrækning under coronakrisen til udsatte borgere – både sårbare børn og voksne samt at få familiebehandlingen op i gear igen.

Vi gennemgår alle fagområder trin for trin

– Vores fokus er nu trin for trin at gennemgå og forberede genåbningen af hvert enkelt fagområde, så vi kan overholde de sundhedsmæssige retningslinjer for hygiejne, rengøring, værnemidler, håndsprit osv., fortæller Anders Fløjborg, som også er formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening.

Og nej, det er ikke nogen lille opgave. Som centerchefen udtrykker det:

– Nedlukningen var en kæmpe opgave – men den gik hurtigt og effektivt. At åbne igen er en langt større og mere kompliceret sag, fordi vi skal sikre, at ingen udsættes for smitterisiko, samtidig med at vi skal kunne mødes og arbejde med familierne. Så det handler om at gennemtænke og tilrette alle arbejdsgange og vejlede alle medarbejdere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

 
– Vi har skrevet og skriver stadig verdenshistorie, og vi er på vej ind i en ny verden. Ingen kommer tilbage til det, som var.
CENTERCHEF ANDERS FLØJBORG, BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Jo tættere kontakt, jo flere procedurer

Alle sagsbehandlere har været i kontakt med borgerne og familierne under hele coronakrisen, forklarer Anders Fløjborg. Forskellen er nu, at der også åbnes op for fx samvær for anbragte børn. Og jo mere fysisk kontakt og flere møder, der finder sted, jo flere procedurer og retningslinjer skal være på plads.

– Det at åbne op igen kræver også nye afgørelser i sager, revisitation af indsatser og tilbud, som har været lukket ned osv. Og det gælder ikke kun familiearbejdet, men også skoler, dagtilbud, handicap og psykiatri samt hos mine kolleger på fx ældreområdet, siger Anders Fløjborg og konstaterer:

– Vi går på ubetrådt jord. Og naturligt nok har medarbejderne mange, mange spørgsmål forud for genåbningen.

Nogle glæder sig, andre er utrygge

For de udgående medarbejdere betyder genåbningen, at de skal tilbage til deres ’normale’ måde at arbejde på – dvs. holde møder med familierne enten i hjemmet eller på kontoret i det omfang, det er muligt. Administrativt personale, som har arbejdet fra hjemmekontoret under coronakrisen, forbliver foreløbig hjemme.

Og ja, selvom Anders Fløjborg mener, det giver god mening at åbne den offentlige sektor gradvist op igen, er der personalemæssige dilemmaer at forholde sig til. For overgangen fra hjemmekontor til igen at møde fysisk ind på arbejdspladsen imødeses forskelligt af medarbejderne.

– Offentligt ansatte er ikke anderledes end alle andre – nogle er meget bekymrede, andre mindre. Derfor gør vi de retningslinjer, vi sender ud, så klare, tydelige og tryghedsskabende som muligt, bl.a. ved at give eksempler på, hvordan man gennemfører møder, sikre at værnemidlerne er til rådighed osv. Selvfølgelig er det ikke meningen, at medarbejderne skal møde op i folks hjem med fuld rumdragt på, men ved at få talt om og tilrettelagt alle arbejdsgange trin for trin skaber vi tryghed både i familierne og hos medarbejderne.

Savner kollegerne og den faglige sparring

Det kræver, anerkender Anders Fløjborg, en ledelsesmæssig opmærksomhed at håndtere medarbejdernes usikkerhed.

– Det vil føles utrygt for nogle, når vi åbner og tingene bliver ’normaliseret’ igen, måske særligt for dem, som arbejder relationelt med borgerne – og samtidig er det svært at udføre det uden tæt kontakt med dem. Det er vi fuldt ud opmærksomme på i ledelsen. Derudover glæder nogle medarbejdere sig rigtig meget til at møde ind igen, mens andre gerne vil vente. Nogle synes det går for langsomt, andre ikke. Det er ligesom i resten af befolkningen, tænker jeg. Men generelt er det tydeligt, at folk savner deres kolleger og den faglige sparring.

At genopbygge den sociale, kollegiale kontakt på arbejdspladsen bliver også en opgave, hvor coronakrisen har bibragt os vigtig læring, mener Anders Fløjborg.

– Det er bl.a. brugen af digitale hjælpemidler til visse typer møder, fordi det er mere effektivt. Ligesom ’stilletid’ på kontoret og hjemmearbejdsdage nok bliver noget, vi skal tale mere om. Dog har nogle haft det svært med at arbejde alene på hjemmekontoret, så vi skal også se på at styrke det kollegiale fællesskab. Vi har i hvert fald haft en form for laboratorieforsøg med 8 ugers hjemmearbejde, som bl.a. har åbenbaret nogles behov for at socialisere. Det skal vi ledelsesmæssigt være opmærksomme på.

Intet bliver som før

Når det er sagt, er intet ’normalt’ endnu, understreger Anders Fløjborg – og bliver det nok heller ikke.

– Vi har skrevet og skriver stadig verdenshistorie, og vi er på vej ind i en ny verden. Ingen kommer tilbage til det, som var. Det er ’new normal’, fordi corona jo stadig er her og vil sætte begrænsninger for, hvordan vi kan udføre vores arbejde lang tid endnu.

Artiklen har været bragt på Offentligledelse.dk

Facebooktwitterlinkedinmail