Vision og strategisk ledelse er to vigtige redskaber i værktøjskassen for chefer, men de kan være svære at få fældet ned og gjort operationelle. Det fik deltagerne på Chef- og lederkonferencen en hjælpende hånd til fra ledelseskonsulent Christian Qvick fra LEAD og professor Kurt Klaudi Klausen, SDU.
– En vision er dybest set et værktøj, som driver forbedringer, fremtidsdrømme eller fortællinger frem. Det er organisationens billede af en ønskværdig, langsigtet fremtid – ledestjernen, vi navigerer efter de næste 3-10 år.
Undgå at ville ’det hele’
Så præcist formulerede ledelseskonsulent Christian Qvick fra LEAD begrebet ’vision’, da han åbnede anden dag på Chefkonferencen 2022. Og der blev lyttet i salen, for de luftige begreber mission, vision, værdier og strategi kan måske have tendens til at flyde lidt sammen i en travl hverdag.
– Ordet ’vision’ stammer fra de to ord ’vidére’ og ’visio’ – syn og at se. Så man skal kunne se en vision for sig. Den skal skabe billeder på nethinden. Og den skal være ønskværdig, dvs. så motiverende, at alle i organisationen vil lægge sig i selen for at opnå den. Helt konkret skal den helst være på 11-22 ord. En begrænsning, som også betyder, at man undgår at ’ville det hele’ med sin vision, så den bliver flertydig eller et udvandet kompromis, fastslog Christian Qvick.
Men hvordan formulerer du en motiverende og retningssættende vision, medarbejderne kan huske? Første opgave er at afklare, om visionen skal skabe forandringer, formulere en fremtidsdrøm eller skabe en positiv fortælling udadtil.
– Hvis den skal skabe forbedringer, skal man først finde potentialet, fx bedre trivsel eller bedre karakterer for eleverne. Er det fremtidsdrømmen, man arbejder med, skal den rumme det helt ekstraordinære, I gerne vil lykkes med, fx co2-neutral kommune i 2030. Og fortællingen skal sige præcis, hvad det er I gerne vil være kendte for udadtil, forklarede Christian Qvick.
Fra skoletræt til verdensborger
Han har bl.a. arbejdet med skoler, der har formuleret konkrete visioner for at vende udtalt skoletræthed blandt drenge i udskolingen til skoleglæde. Eller rumme flere børn i almenskolen, så færre skulle henvises til specialtilbud. Eller skabe globale verdensborgere.
– ”Vi vil skabe lyst til at lære, rum til at være og lys i øjnene på eleverne”, lyder en skoles vision. Eller: ”Vi vil være UNESCO-verdensmålsskole, der udstyrer vores elever med et globalt udsyn, som giver forståelse for deres egen rolle som verdensborgere”. Det er visioner, som skaber billeder, og som derfor kan huskes, og som medarbejderne gerne vil bidrage til. Forskning viser også, at vi som mennesker har en tendens til at tilskrive noget større værdi, hvis vi selv har været med til at skabe eller formulere det – det kaldes IKEA-effekten. Derfor skal medarbejderne involveres i visionsprocessen, sagde Christian Qvick.
Tal til både hjerne og hjerte
Professor Kurt Klaudi Klausen bandt tråden fra visionerne sammen med betydningen af at have en strategi, og hvad den skal kunne for at komme i mål. Det kræver i bund og grund, pointerede han, at lederen mestrer det umulige – nemlig ser ind i fremtiden.
– Og det kan vi jo ikke som mennesker, men det er vi nødt til for at kunne formulere en strategi. Her kan vi bruge de tre f’er: Fremskrive, forudse, forestille. ’Fremskrive’ handler om at se på megatrends og samtidsdiagnoser – ting, vi ved er her, og som fortsætter, fx kunstig intelligens. ’Forudse’ er at bygge på erfaringer og intuitiv mønstergenkendelse. Og ’forestille’ er visionerne – evnen til at se for os, at fremtiden kunne være anderledes og så arbejde systematisk på at flytte os derhen. Her findes mange metoder og fremtidsværktøjer at arbejde med, bl.a. at arbejde med visioner.
Men, slog Kurt Klaudi Klausen fast – det allervigtigste som leder, også i det strategiske arbejde, er at tænke hjertet med ind.
– Vi er trods alt mennesker. Det er det rationelle jeg med det kølige overblik, der skal træffe de strategiske beslutninger, men i min opfattelse skal en strategi både tale til hjerne og hjerte for at fungere.
Artiklen har været bragt i Chefgruppens nyhedsbrev, april 2022