Vi skal have større synlighed, gennemslagskraft − og mere i løn

Vi skal have større synlighed, gennemslagskraft − og mere i løn

Profil: Der er ikke mange som Jette Rytoft. Hun er tillidsrepræsentant for ni kliniske diætister i psykiatrien i Region Syddanmark, og hun har ikke mange diætistkolleger i tr-verdenen. Hun opfordrer derfor diætister andre steder til at følge trop − det giver sammenhold og synlighed for faggruppen.

Til daglig har Jette Rytoft to funktioner som klinisk diætist i psykiatrien på Vejle Sygehus. Hun arbejder med børn og unge, som har spiseforstyrrelser, OCD og andre psykiske vanskeligheder. Hun forbedrer deres ernæringstilstand, hvis den er dårlig. Desuden er hun primær behandler for ca. 20 patienter fra 13 til 19 år. Her medvirker hun til både at udrede deres sygdom, planlægge og gennemføre behandlingen af den.

Og som om det ikke var nok, har Jette Rytoft for et års tid siden påtaget sig hvervet som tillidsrepræsentant for sine diætistkolleger i psykiatrien. De tæller ni i alt, fordelt på fem sygehuse.

− Det er en særlig konstruktion, vi har fået lov at lave. Normalt skal man jo være fem af en faggruppe på en arbejdsplads for at vælge en tr. Men vi fik lov at betragte psykiatrien i hele regionen som en enhed.

En subgruppe uden lokal lønforhandling

Baggrunden, fortæller hun, var en årelang frustration.

− Vi var sådan en subgruppe, som altid var dårligt repræsenteret og klemt. Vi kendte ikke vores rettigheder. Samtidig var de fleste diætister medlem af Foreningen af Kliniske Diætister, som ikke har forhandlingsretten. Vi fik løn efter overenskomsten, men uden en tillidsrepræsentant kunne vi ikke forhandle de lønmidler, som var til rådighed lokalt.

− Det er nok fordi, vi er sådan nogle pæne piger. Vi råber ikke så højt. Det ville jeg godt lave om på, tilføjer hun.

Ét er lønnen. Noget andet er synligheden og gennemslagskraften, som også står højt på Jette Rytofts agenda.

− Vi har heldigvis fået skabt nogle flere diætist-stillinger i de 14 år, jeg har været ansat. Men faggruppen er spredt geografisk, så en øvelse har også været at få gjort vores rolle og funktion synlig i det daglige arbejde.

Det fik Jette Rytoft og hendes kolleger dog en hjælpende hånd til for et par år siden af den øverste ledelse, som pålagde dem at arbejde mere sammen på tværs af specialer. Det førte til, at de dannede en Erfa-gruppe, som nu også er omdrejningspunkt for tr-arbejdet.

Fik fire ud af seks punkter igennem

Og resultatet af at have fået en tillidsrepræsentant?

− Jeg fik da fire ud af seks punkter igennem ved den seneste lønforhandling. Det, synes jeg, er tilfredsstillende. Eller som vi siger på jysk: Ingen har været utilfreds med mig endnu, griner Jette Rytoft, som opfordrer kolleger i hele landet til at kopiere modellen fra Region Syddanmark.

− Det er en måde at samle og synliggøre faggruppen på. Det kræver, at man kender sine rettigheder og selvfølgelig også, at man prioriterer at bruge tid og energi på tr-arbejdet. Men jeg har fået god opbakning, både af kollegerne og af dem, jeg har forhandlet med. Nu ved de godt, hvem jeg er.

 

BLÅ BOG

Jette Rytoft
54 år
Klinisk diætist i 2004. Opr. uddannet ernærings- og husholdningsøkonom i 1989. Ansat i børne-og ungepsykiatrien i Region Syddanmark. Har arbejdet på Odense Universitetshospital, i Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Er også uddannet kognitiv terapeut i 2011 og kognitiv mindfulnessinstruktør i 2014.

MIN HVERDAG

Sommerhuset: Jeg er væk fra det hele − selvom jeg kun kører 20 min. Her har jeg fri, når jeg har fri. Det giver ro i hovedet.

Min havkajak: Jeg øver mig i at holde balancen. Det er grænseoverskridende at se, om jeg kan komme ud på vandet og styre sådan en.

Min bil: Jeg har en lille Renault Clio. Den giver mig en kæmpe frihed. Jeg kan køre, hvorhen jeg vil. Det er en stor gave at have råd til den.

Støvler: Jeg er begyndt at interessere mig for vandring i forbindelse med min mindfulness-praksis. Det er skønt. Og afgørende med gode støvler.

En god bog: Jeg elsker en god, skønlitterær historie. Jeg hører mange svære historier til hverdag om overgreb, misbrug osv. Nogle gange er det rart at læse fiktion, som ender godt. Det giver håb.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 7/2018.