Tæt relation giver bedre inddragelse

Tæt relation giver bedre inddragelse

Tæt relation giver bedre inddragelse

VIVE-undersøgelse sætter fokus på unges oplevelse af, om de bliver inddraget og har tillid til deres sagsbehandler i kommunen. 30 procent af de unge oplever, at de ikke har indflydelse på deres egen sag. Og unge, som har få eller ingen agsbehandlerskift, og som ofte er i kontakt med deres sagsbehandler, oplever i højere grad at blive inddraget.

Jo mere udsat en ung er, desto mindre føler den unge sig inddraget i sin egen sag i kommunen. Det er et af de mere opsigtsvækkende resultater af en ny undersøgelse fra VIVE. Den sætter fokus på tre centrale spørgsmål om inddragelse af udsatte unge i den kommunale sagsbehandling:

Hvordan er relationen mellem den unge og sagsbehandleren i kommunen? Hvor godt føler den unge sig informeret om og i sin sag? Og i hvor høj grad oplever den unge at blive inddraget – lyttet til, involveret i og givet indflydelse på beslutninger i sagen?

Målet har været at få et overblik over, om unge føler sig inddraget i den kommunale sagsbehandling og at finde ud af, om der for eksempel er forskelle i de unges sociale baggrund, der kan forklare, at nogle føler sig bedre inddraget end andre.

I korte træk er svarene på undersøgelsens hovedspørgsmål: Næsten tre ud af fire unge oplever, at deres sagsbehandler tager deres mening alvorligt. Lidt over halvdelen oplever, at deres sagsbehandler forklarer dem baggrunden for beslutninger i deres sag, mens lidt under hver femte ikke ved, hvad de skal tale med sagsbehandleren om inden et møde. Tre ud af fire oplever, at deres sagsbehandler tillægger deres meninger værdi, mens knap hver tredje ikke oplever at have indflydelse på, hvad der bliver besluttet om dem.

Og endelig ser det altså ud til, at jo mere udsat, man er som ung, desto mindre oplever man sig inddraget i sin sag. Nuancerne i de unges svar vender vi tilbage til.

Inddragelse kræver tillid

Men hvorfor overhovedet som forsker interessere sig for, om unge under 18 år oplever, at de bliver inddraget i den kommunale sagsbehandling? Det er der flere gode grunde til, mener Hans Skov Kloppenborg, chefanalytiker hos VIVE og hovedforfatter til undersøgelsen.

– Vi har før set undersøgelser, som har slået fast, at det er svært at styrke inddragelsen af børn og unge i deres egen sag, som jo er deres ret ifølge serviceloven. Plus at vi vidste fra mindre interviewundersøgelser, at en del af de mest udsatte børn og unge ikke føler, at de bliver inddraget. Så vi var nysgerrige og syntes, at der manglede svar på, hvor inddragede de unge selv oplever, at de er. Det mener vi, at vi har fået nu med det store antal unge, som har deltaget i denne undersøgelse.

Udgangspunktet for, om man føler sig inddraget i sin egen sag, er, at man kender og har tilllid til sin sagsbehandler, viser anden forskning. Derfor er det et af hovedpunkterne i undersøgelsen. Og her svarer 96 procent af de unge, at de enten kender deres nuværende sagsbehandler eller tidligere har haft kontakt til en sagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren er altså ikke en totalt fremmed person, og det er vigtigt, fastslår Hans Skov Kloppenborg.

– Det er på en eller anden måde en forudsætning for at kunne tale om inddragelse, at man har kontakt og har en tillidsfuld relation, som betyder, at man kan udtrykke sig frit. Og her finder vi, at en ret stor gruppe af unge har den tillidsfulde kontakt og føler sig inddraget.
Ifølge undersøgelsen er det 60-75 procent af de unge, som svarer positivt til en række udsagn om, hvorvidt deres sagsbehandler lytter til det, de siger, interesserer sig for, hvordan de har det, og at de kan stole på deres sagsbehandler.

– Jeg er nok selv lidt overrasket over, at der faktisk er så mange unge, der oplever at have en god relation til deres sagsbehandler.
Undersøgelsen viser også, at unge, som har oplevet få eller ingen sagsbehandlerskift, og som ofte er i ­kontakt med deres sagsbehandler, i højere grad oplever at blive inddraget.

– Denne indsigt er næppe overraskende, men den er dog væsentlig i en situation, hvor det specialiserede børne- og ungeområde i mange kommuner er præget af stor udskiftning i sagsbehandlere, og hvor sagsbehandlere kan opleve et tidspres, der gør det svært at opbygge tætte relationer til den enkelte udsatte unge, pointerer Hans Skov Kloppenborg.

Opfølgning utilstrækkelig

På spørgsmålet om information om selve sagsbehandlingen – hvem, som deltager i mødet, hvornår man skal mødes, hvad der bliver besluttet efter mødet med mere – oplever mere end halvdelen (50-70 procent) af de unge, at de er godt informeret. Derimod oplever mere end halvdelen, at der ikke er opfølgning på mødet fra sagsbehandlerens side. De taler ikke sammen om, hvordan mødet gik, og hvad der nu skal ske. Og derudover er der også en stor gruppe (30 procent), som synes, at det er svært at få fat på sagsbehandleren, når de har brug for det.

Det svækker inddragelsen, vurderer Hans Skov Kloppenborg.

– Hvis man som ung skal have en mulighed for at blive inddraget og udtrykke sine synspunkter, er man nødt til at have et informeret grundlag at gøre det på. Så hvis man ikke ved noget om sagens forløb, har man heller ikke nogen mulighed for at udtale sig, siger han og tilføjer:

– Og helt konkret ved overraskende mange unge ikke, hvad en handleplan er. Vi ved ikke hvorfor, men et bud kan være, at man i nogle kommuner måske ikke bruger det ord.

Ifølge undersøgelsen ved kun 56 procent af de unge, hvad en handleplan er.

’Herre i eget liv’

Når det kommer til indflydelse på selve sagsbehandlingen, spreder de unges svar sig. Knap halvdelen (45 procent) oplever, at de har indflydelse på, hvad der skal tales om på møder med deres sagsbehandler og på, hvad kommunen beslutter i deres sag. Hver tredje ung har det ikke sådan.

– Men vi kan se af resultaterne, at de unge gerne vil have indflydelse på, hvad der bliver besluttet i deres sag, og det er jo nok også det, man mest umiddelbart vil tænke på som inddragelse – at man får lov til at komme ind og være med til at beslutte, hvad der skal ske, kommenterer Hans Skov Kloppenborg.

En vigtig nuance er, påpeger han, at det for den unge handler om at føle, at man er med.

– Også selv om det af andre hensyn ikke nødvendigvis ender med den beslutning, man ønskede. Men det at blive involveret og taget seriøst som ung er vigtigt, ved vi fra andre undersøgelser. Alle vil nok sige, at det er vigtigt at være ’herre i eget liv’, og det er de her unge jo virkelig udfordret på. Så at være involveret i og føle, at man har indflydelse på noget, der er så indgribende i ens liv, er selvfølgelig vigtig for de unge.

Inddragelse – vigtigt redskab

Og så tilbage til det måske nok mest interessante delresultat: At jo mere udsat og udfordret de unge er, desto mindre føler de sig inddraget. Konklusionen bygger på en analyse af sammenhængen mellem det samlede indeks for de unges inddragelse og sociale forhold i deres liv: Køn, alder og forældre, mental trivsel, sociale foranstaltninger og kendskabet til og omfanget af kontakten med sagsbehandleren samt skolegang.

Det kommer ikke bag på Hans Skov Kloppenborg, men det er en vigtig pointe.

– For jo mere udsat en ung er, desto mere omfattende er behovet for hjælp og støtte. Derfor er det vigtigt, at alle bliver inddraget. Der er ingen grund til at tro, at de mest udsatte unge har mindre brug for det. Tidligere undersøgelser indikerer også, at jo mere socialt udsat man er, desto færre ressourcer har man til at opsøge og indgå i et samarbejde med sin sagsbehandler. Samtidig bliver det også stadigt sværere at komme videre, jo større udfordringer man har. Derfor kan inddragelse være en vigtig vej til at løse nogle af de problemer.

Analysen viser også, at drenge føler sig mere inddraget end piger, og de ældre unge (14-17-årige) mere inddraget end de yngre (12-13-årige). Der spiller også ind, hvilken foranstaltning den unge modtager: Unge i familiepleje oplever sig mere inddraget i sagsbehandlingen end unge, der er anbragt på institution.

Kraftigt signal

Hans Skov Kloppenborg håber, at socialrådgiverne vil bruge den nye viden lokalt på arbejdspladserne til at tale om, hvordan de kan skabe bedre betingelser for at inddrage de unge, for det er der behov for, når 30 procent af de unge oplever, at de ikke har indflydelse på, hvad der skal tales om på møderne med sagsbehandleren, og lige så mange oplever, at de ikke har indflydelse på beslutningerne.

– Jeg tror ikke, at vores resultater er dybt overraskende for de sagsbehandlere, som arbejder med det her til daglig. Men undersøgelsen giver et mere kvalificeret grundlag for at tale videre om det, måske prioritere mere bevidst og i hvert fald diskutere hvor stor vægt man lægger på inddragelse af unge i sagsbehandlingen.

Hans Skov Kloppenborg mener også, at resultaterne kan give lederne et kraftigt signal om, at skoen trykker her.

– Jeg ved godt, at der er rammer og vilkår i kommunerne, som er svære at ændre på. Men man kan i hvert fald tale om, hvorvidt man kan gøre tingene på en anden måde og finde ud af, hvilken form for inddragelse af de unge, som er realistisk under de givne rammer.


Om undersøgelsen
VIVEs undersøgelse “Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling” (maj 2020) bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 2.300 unge på 12-17 år har besvaret. De er enten anbragt i familiepleje (28 %), på institution (25 %) eller har en fast kontaktperson som forebyggende foranstaltning (47 %). De er repræsentativt stikprøveudvalgt, og de mange svar giver et generelt billede af, i hvor høj grad udsatte børn og unge i Danmark føler sig inddraget i sagsbehandlingen. Undersøgelsen er betalt af Egmont Fonden.


Skolegang og -fravær har betydning for inddragelse

Unge, der har modtaget specialundervisning eller har et højt skolefravær, føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem de unges inddragelse og gennemførsel af eller karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.
Kilde: “Udsatte unges inddragelse i kommunerne sagsbehandling” (VIVE, maj 2020)


Information om rettigheder halter

41 % af de unge mener ikke, at de har fået deres formelle ret til inddragelse i egen sag forklaret af sagsbehandleren. Men tre ud af fire har fået forklaret retten til bisidder, og cirka halvdelen er blevet oplyst om deres ret til at klage over afgørelser.
Kilde: Udsatte unges inddragelse i kommunerne sagsbehandling (VIVE, maj 2020)


DS: Tidspres udfordrer relationen

Et af problemerne for anbragte unge er skift af sagsbehandlere. Ifølge VIVE-undersøgelsen har to ud af tre fået ny sagsbehandler mindst én gang, mens hver tredje har haft tre eller flere sagsbehandlere på to år.

– De fleste af disse unge har oplevet mange svigt i deres liv. Så uanset hvor dygtig socialrådgiveren er, tager det tid at nå mange af de her unge, og derfor er mange sagsbehandlerskift også rigtig skidt for dem, særligt de mest udsatte, siger Ditte Brøndum.

Undersøgelsen peger også på, at socialrådgivernes tidspres kan gøre det svært at opbygge tætte relationer til de unge. Samme vurdering har Ditte Brøndum, der pointerer, at for lidt tid til arbejdet kan få socialrådgivere til at søge væk fra arbejdspladsen.

– Ordentlige arbejdsvilkår med tid til det sociale arbejde med de unge er en forudsætning for at kunne holde på socialrådgiverne i længere tid. Som socialrådgivere vil vi jo allerhelst arbejde tæt på de unge for dermed at kunne hjælpe og støtte dem. Men nogle steder er vilkårene desværre så ringe, at socialrådgiverne bliver slidt op efter kort tid, og det rammer både dem selv og de unge, de arbejder med, påpeger Ditte Brøndum.

Artiklen har været bragt på Dansk Socialrådgiverforening

Facebooktwitterlinkedinmail