»Spørg jer selv, hvad I kæmper for«

»Spørg jer selv, hvad I kæmper for«

"Spørg jer selv, hvad I kæmper for"

Foreningslandet Danmark er under forandring. Tilslutningen til de klassiske medlemskaber viger, mens vores engagement i enkeltsager stiger. Hvordan griber en forening som Cyklistforbundet de nye muligheder?

– Alle organisationer bør spørge sig selv: Hvorfor gør vi det, vi gør? Og hvordan ville vi gøre det, hvis vi var en helt ny forening, der skulle ud og kæmpe vores sag? Man ville med garanti gøre meget anderledes.

Påstanden er Rasmus Thomsens. Han er konsulent i innovationsbureauet IS IT A BIRD, som hjælper organisationer med strategi og udvikling, og han udtaler sig med baggrund i en tendens, som mange medlemsorganisationer oplever i disse år: At medlemstallet langsomt men sikkert svinder ind. Og at frivillige ikke knytter sig til én forening men går ind i løsere netværk som fx Venligboerne.

– De unge er ikke specielt interesserede i det bureaukrati og den kultur, foreningerne har, siger professor Thomas Boje fra RUC, som forsker i medborgerskab og deltagelse.

Men mange unge er optagede af miljø- og klimaspørgsmål og vil gerne gøre en forskel.
– I stedet for at være aktive i en forening engagerer de sig bare på mere øjebliksagtige måder, forklarer han.

Ikke loyale over for én sag

Men skal en forening som Cyklistforbundet, der de seneste år har oplevet en svindende medlemsskare, så starte forfra og genopfinde sig selv?
– Nej, ikke 100 pct. Så skal man virkelig være en modig og måske ligefrem dumdristig leder, siger Rasmus Thomsen.
– Men man bør standse op og spørge sig selv, hvilken kamp man kæmper og hvorfor? Spørgsmålet hvorfor er afgørende. For når man skal mobilisere nye kræfter, skal man sørge for, at aktiviteten er meningsskabende for folk, pointerer han.

– Cykelsagen er jo svaret på mange af de store udfordringer, vi har i dag: Sundhed, klima, trængsel osv. Så det er om at holde fast i sætningen: “Cyklistforbundet er her, fordi …”

Desværre dvæler de færreste foreninger ved deres formål, når de har eksisteret i en menneskealder, vurderer Rasmus Thomsen.
– Men det skal de gøre. For det gamle er under afvikling, og den herskende tidsånd er, at folk ikke er loyale over for én sag. Vi melder os ind der, hvor der er noget interessant lige nu.

Skal også passe skolebestyrelsen

Der er brug for nye og enkle måder at bidrage til de gode sager, mener både Rasmus Thom- sen og Thomas Boje.
– Mange af dem, som kunne arbejde aktivt for cykelsagen, har jo dødtravlt. De har børn og andre foreninger, som de er mere forpligte- de til at passe, fx skolebestyrelsen og børne- nes idrætsklub, forklarer Thomas Boje.
– Vil man have ere med, skal man sikre sig, at folk kan deltage her og nu i de sager, der betyder noget for lige præcis dem. Man skal kun- ne være med som frivillig i kort tid.

Rasmus Thomsen pointerer, at den digitale udvikling har ændret markedet for støtte til de gode sager markant.
– På nettet er der organisationer, som er sindssygt dygtige til at samle folk om enkeltsager. De kæmper for alt fra menneskerettigheder til regnskoven og kan lynhurtigt indsamle millioner af underskrifter, hvis de arbejder internationalt.

De nye organisationer er ikke båret af faste medlemskaber, som trækkes over betalingsservice. Man donerer ad hoc eller med små ugentlige beløb.
– Støtten er direkte knyttet til foreningens evne til at vække følelser og deres evne til at gøre det nemt og intuitivt at bidrage, uddyber Rasmus Thomsen.

Han mener, at udviklingen tvinger de gamle foreninger til at frigøre ressourcer til at forfølge nye måder at gøre tingene på – i stedet for at bruge dem på at vedligeholde et gammelt system.
– Øvelsen er at finde effektive måder at knytte mennesker til sin sag. Og det, der skal styre processen, er organisationens formål: Hvilken forandring vil vi lave i verden?

Handling skal ligge lige for

Medlemsforeningerne skal også modernisere beslutningsprocesserne, mener Thomas Boje.
– Det med at indkalde medlemmerne til en generalforsamling en gang om året, og så er de uden for ind ydelse resten af tiden, det duer ikke mere, siger han.

De unge vil gerne engagere sig, pointerer Thomas Boje og peger på den voksende aktivisme hos fx Venligboerne og Sager der Samler.
– Men de vil have kort vej mellem beslutning og handling, konstaterer han.
– Prøv at skæve til fx Hedensted Kommune, der nu holder byrådsmøder uden dagsorden. Så kan borgerne komme få timer før mødet og få et punkt på dagsordenen. Det bliver nok måden at gøre det på fremover – meget mere spontant.

Artiklen har været bragt i medlemsbladet Cyklister, vinter 2018 (side 16-17).

Facebooktwitterlinkedinmail