Slut med skam og stigmatisering

Slut med skam og stigmatisering

Slut med skam og stigmatisering

Profil: Som nyuddannet professionsbachelor blev Katrine Gisiger selvstændig med én dagsorden: At hjælpe kvinder med at få et bedre forhold til mad og til deres krop.

En god uge er en, hvor Katrine Gisiger holder lidt fri i weekenden. Eller ikke arbejder mere end otte timer om dagen. Som forholdsvis nybagt selvstændig med fem medarbejdere under tag i Livsstilshuset i København skal der nemlig hives en pæn omsætning hjem hver måned.

Bliver presset for stort eller tempoet for højt, har Katrine Gisiger en rigtig god ven lige ved hånden: Hendes mave. “En lidt kvabset topmave”, som hun selv beskriver den. Den hjælper hende til at trække vejret dybt. Den er hendes center, og hun rør ved den mange gange om dagen.

Maven er også brandet

Samtidig er den også en stor del af Katrine Gisigers brand og succes. Hun lever af individuel, kognitiv kostvejledning og af at holde foredrag, og det meste af hendes markedsføring foregår på Facebook og Instagram. Her er hun ikke bleg for at vise topmaven frem. Dels fordi den sammen med resten af Katrine Gisiger har været igennem to spiseforstyrrelser. Dels fordi den repræsenterer en holdning til mad, motion og sundhed, som er et opgør med perfektionen, f.eks. det at have en slank og flad mave.

− Det, som driver mig, er at hjælpe kvinder med at få et bedre forhold til den mad, de spiser, og til deres krop, siger Katrine Gisiger.

− Jeg arbejder kognitivt, som betyder, at jeg hjælper mine klienter med at se på, hvilke psykiske blokeringer der ligger bag deres spisning. Det er et sindssygt komplekst felt, og derfor arbejder jeg også med at gøre op med forestillingen om, at vægttab og motion er simpelt.

Katrine Gisiger blev selvstændig netop for selv at kunne definere afsættet for sin kostvejledning.

− Det ville jeg ikke kunne på samme måde, hvis jeg var ansat i en kommune.

Vind kontrollen over maden tilbage

Målet for Katrine Gisiger er, at kvinderne − for det er kun kvinder, hun kostvejleder − bliver helt bevidste om de valg, de tager, når de spiser.

− Jeg vil give mine klienter kontrollen tilbage, så de ikke har en yoyo-vægt og ikke hele tiden tænker på mad og på, hvad de skal, burde og bare ikke må spise. Det hænger sammen med min egen historie med spiseforstyrrelser, sygemeldinger med stress, angst og depression. For jeg kan se, at mange lever, som jeg har gjort det − styret af, hvad andre tænker om dem og deres udseende. Det er et fængsel, der begrænser så meget. Den strømning prøver jeg at gå imod.

I spidsen for en samfundsudvikling

Foreløbig går det strygende med masser af kunder i butikken og foredrag i hele landet. Spørger man Katrine Gisiger om, hvor hun er om ti år, er meldingen også klar.

− Om ti år håber jeg, at rigtig mange danskere kender mit navn, og at jeg har medarbejdere i hele landet, som hjælper kvinder med at få det bedre med sig selv. Min mission er at gå i spidsen for en samfundsudvikling, hvor vi fjerner stigmatisering og shaming, ligesom vi har gjort det med sorte og homoseksuelle.

 

BLÅ BOG

Katrine Gisiger

28 år

Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i forebyggelse, formidling og sundhedsfremme i 2017. Selvstændig kognitiv kostvejleder og foredragsholder. Driver Livsstilshuset v/Katrine Gisiger i København.

MIN HVERDAG

Smør: Jeg har et hashtag på Instagram: Mere smør. Fordi smør på ristet rugbrød, havregrød og til at stege grøntsager i smager fantastisk.

Pyt: At være selvstændig kræver, at jeg siger pyt mange gange om dagen. Der er ting, jeg ikke når, som går galt eller kunne være bedre.

Min mobil: Jeg er nærmest afhængig. Jeg arbejder fra den, tager billeder, svarer mails, hører podcasts og lydbøger − og taler i den.

Min mave: Den er en del af mit brand. En lidt kvabset topmave, som bryder med, at man skal have flad mave for at have det godt.

Elefanter: Det kommer af ordsproget: “Hvordan spiser man en elefant? En bid ad gangen”. Det er min store udfordring at tage et skridt ad gangen og ikke blive overmandet af uoverskuelighed.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 5/2018

Facebooktwitterlinkedinmail