Sandhed om sundhed

Sandhed om sundhed

Kommunikation: Hvad er op og ned i de mange budskaber om sundhed, kost og livsstil? Det er mange forvirrede over. Et nyt kodeks for god sundhedsformidling opfordrer medier og fagfolk til at sikre objektiv og veldokumenteret information.

Må vuggestuebørn få vegansk mad? Skal man drikke så meget vand som muligt hver dag? Kan man ikke bare lave sin egen modermælkserstatning? Og er komælk godt eller skidt?

Forvirringen om, hvad der sund og usund kost og levevis, er stor hos danskerne. En undersøgelse fra Mandag Morgen viste i 2017, at 44 pct. af befolkningen er usikre på, hvad sundhed og kost er. Forklaringen ligger blandt andet i den massive mængde af sundhedsinformation, som medierne og internettet er spækket med. Og det gælder særligt de sociale medier med bloggeres og influenceres personlige beretninger.

Men sundhed er ikke et emne, som skal håndteres med let hånd. Dårlig sundhedsformidling kan være direkte skadelig og skabe unødig utryghed og forvirring, pointerede Lisbeth Knudsen, direktør for mediehuset Mandag Morgen, da hun i sidste måned lancerede et nyt Kodeks for god sundhedsformidling fra Tænketanken Mandag Morgen.

− Vi kan se, at folk har svært ved at finde ud af, hvem de skal tro på. Mange vælger at lytte mere til familie og venner eller noget, de læser på Facebook end til, hvad autoritative kilder som Sundhedsstyrelsen eller lægerne siger. Og derfor er der brug for dette kodeks, sagde hun.

Alle parter skal spille med

Kodekset er udarbejdet med hjælp fra en række eksperter, myndigheder, medier, forskere og organisationer på sundhedsområdet − blandt andet Kost og Ernæringsforbundet.

Kodekset går på to ben: Et til medier og journalister, som skriver om sundhed. Og et til fagfolk, som formidler ekspertviden om sundhed.

− Vi har brug for, at alle parter spiller med, hvis vi skal lykkes. Vi bruger ikke pisk og har ingen sanktionsmuligheder. Vi prøver med det gode og vil søge at skabe opmærksomhed om, hvad god sundhedsformidling er, sagde Lisbeth Knudsen.

Kodekset til medierne handler især om at sikre objektive og veldokumenterede nyheder og oplysninger, som ikke forvirrer eller fejlinformerer. Kodekset til fagpersoner handler om at give kilder en fair behandling, kritisk at validere andre eksperters vurderinger og skabe klarhed i budkaberne (se fakta).

I kølvandet på kodekset bliver der oprettet et nyt Forum for god sundhedsformidling med 20 aktører på sundheds- og fødevareområdet. De skal mødes tre gange om året, holde øje med formidlingen og en gang om året udgive en rapport med status for sundhedsformidlingen.

Samtidig indføres et emblem for god sundhedsformidling, som man kan søge om at få og bruge som et bevis på, at man bestræber sig på at overholde kodeksets anbefalinger.

 

FAKTA

Kodeks for god sundhedsformidling

Består af et kodeks for medierne og et kodeks for fagpersoner.

Medierne skal tilstræbe:
•  Åbenhed om kilder og deres interesser
•  Fairness og balance i historierne
•  Indsigt i faglige detaljer
•  Varsomhed med sprog og overskrifter

Fagpersoner skal tilstræbe:
•  Klarhed over budskabet
•  Åbenhed om kilder og interesser
•  Fairness og balance
•  Indsigt i journalistiske arbejdsbetingelser og metoder
•  Formidling til forskellige målgrupper
•  God sundhedsformidling på de sociale medier

Det er frivilligt at tilslutte sig kodekset. Tilslutter man sig, får man et emblem, man kan anvende i sin sundhedsformidling. Se kodeks og emblem her:

www.kost.dk/kodeksforsundhedsformidling

 

Et godt forsøg

Kodekset er et godt forsøg på at skabe bedre sundhedsformidling. Men det vil næppe rydde de personlige beretninger om, hvad der er sundt og usundt, uenige fagprofessionelle og hurtige klikratehungrende medier af banen. På længere sig kan det alligevel godt have en effekt, hvis stadig flere signalerer − f.eks. med det emblem, der er knyttet til kodekset − at de går efter at skabe klarhed om budskaberne. Det mener de tre sundhedsformidlere, som Kost, ernæring og sundhed har spurgt

 

Ghita Parry,
formand for Kost og Ernæringsforbundet:

− For os ernæringsprofessionelle er det en grundopgave at formidle viden om sundhed, og netop grundet forvirring om, hvad der er ret og vrang, hilser jeg det nye kodeks for god sundhedsformidling velkomment. Det skal være med til at højne kvaliteten og skabe større sikkerhed for, at alle, der tilslutter sig kodekset, vil leve op til dets retningslinjer. Det gælder både medier og fagpersoner på sundhedsområdet.

− Skulle man lave en tilstandsrapport over den nuværende sundhedsformidling, er der ret mange K3’ere − og som i hvert fald husejere vil vide, er det ikke er et sundhedstegn. Især på de sociale medier bliver der delt meget vrøvl om, hvor stor en gevinst visse fødevarer er for sundheden. Blåbær eksempelvis; De kan både forebygge kræft og regenerere tabte hjerneceller. Jeg håber, at det nye kodeks kan være med til at flytte sundhedsformidlingen væk fra ‘blåbær-stadiet’.

− Vi har også brug for, at myndigheder som Sundhedsstyrelsen hurtigt er oppe på dupperne og skærer igennem, når der verserer historier om veganermad til børn under to år. Vi har brug for, at alle får viden om, hvad der er sundt.

 

Trine Enevold Grønlund,
specialkonsulent i Sund Mad og Kommunikation, Fødevarestyrelsen:

− Jeg synes, at vi ser et meget blandet billede i sundhedsformidlingen. Nogle gør det godt, andre skaber forvirring i befolkningen. Så derfor kan man godt sige, at der er brug for et sådant kodeks. Vi ser især, at lægfolk, og det er typisk bloggerne, har en tendens til at lave personlige beretninger om noget, de selv har prøvet − en bestemt fødevare eller kur − som har virket godt for dem. Har de mange følgere, bliver det budskab hurtigt bredt ud.

− Der er også mange journalister, som synes, det er interessant at berette om enkeltstudier frem for at formidle overblikket over viden om et bestemt emne eller område. Det er svært at gøre noget ved, men vi vil selvfølgelig opfordre medierne til at følge det nye kodeks.

− I Fødevarestyrelsen forsøger vi selv at være proaktive i den forstand, at vi, når vi støder på historier, som vi mener skal suppleres med mere information, går ud på vores egne kanaler og fortæller f.eks. om studier, som viser noget andet end det, den pågældende historie formidler. Eller skriver om konsekvenserne − det kan f.eks. være ved ikke at spise gluten. Det er sjældent, at vi går i direkte clinch med afsenderen af budskabet. Det sker kun, hvis de formidler noget, som er direkte sundhedsskadeligt eller farligt. Det kunne være en anbefaling af, at man laver sin egen modermælkserstatning. Eller de giver indtryk af, at det er godt at faste og drikke mange liter vand om dagen, hvis man vil tabe sig. I begge tilfælde er vi gået direkte i rette med formidleren af budskabet.

− Vi håber selvfølgelig, at det nye kodeks vil give en bedre sundhedsformidling på længere sigt. Jeg tvivler dog på, at de bloggere, som især fortæller om deres personlige erfaringer, vil tilslutte sig kodekset. Men i forhold til de etablerede medier og journalister mener jeg godt, at det kan gøre en forskel, hvis de tilslutter sig kodekset.

 

Morten Elsøe, 
ernæringsekspert, forfatter og samfundsdebattør, Livsstilshuset:

− Jeg synes, vi har et stort problem med sundhedsformidlingen. Vi kan jo se, at folk bliver mere og mere forvirrede over, hvad der er sundt og usundt. Forskning viser også, at jo oftere man møder modsatrettede anprisninger i medierne af f.eks. en fødevare, slankekur eller livsstil, desto mere forvirret bliver man. Og der er naturligt nok. Den ene dag er kød sundt, den næste dag er det ikke. Når det ovenikøbet er eksperter, som udtaler sig, og de ikke er enige, giver det et indtryk af, at intet er videnskabeligt forankret. For hvordan kan de så mene noget forskelligt? Det katastrofale her er, at jo mere forvirrede vi bliver, desto dårligere bliver vi til at handle. Og er der noget, som kræver både fokus og handling, så er det at ændre sundhedsvaner − og f.eks. ville bekæmpe fedme.

− Derfor mener jeg, at det er fint nok med et kodeks for god sundhedsformidling til dem, som skriver om sundhed. Men vi mangler et til befolkningen. Hvordan læser man alt det her stof? Hvordan lærer man at vurdere, om det er lødigt? Om der er evidens, taler det til følelserne, kommer det i en konspiratorisk indpakning eller hvad?

− Jeg tror ikke, at et kodeks i sig selv ændrer grundlæggende på sundhedsformidlingen. Men det er et godt forsøg på at appellere til integritet i medierne. Man kan jo håbe på, at det bliver så højt profileret, at medierne gerne vil have det stempel. Problemet er bare, at hvis der ikke er et decideret incitament til at skrive det, som er korrekt, så er incitamentet til ikke at gøre det desto større − fordi det er her ‘klikkene’ ligger. Og det er dem, medierne lever af i dag. Derfor har de ‘skarptskårne, sort-hvide, bullshit-overskrifter’ kronede dage. Så − et kodeks er ikke nok, men dog en god idé. Det kræver, at en masse ambassadører holder øje med, hvad der bliver skrevet rundt omkring.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring og Sundhed 06/2019