Tendens: Vi køber os i stadig højere grad til de daglige måltider eller løsninger, der gør det nemmere at komme omkring maden. Det skaber job til kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, der har flair for blandt andet projektledelse, udvikling og praktisk arbejde.
Om det er den specialiserede måltidskasse med low carb-fødevarer og opskrifter, der bliver sat foran hoveddøren, den sunde måltidssalat eller thai-boksen med kylling i rød karry fra supermarkedet eller palæo-sandwichen fra kiosken − så er udbuddet af nemme, sunde og velsmagende måltidsløsninger i butikkerne og på nettet vokset de senere år.
Med denne øgede professionalisering af vores hverdagsmad vokser efterspørgslen også efter medarbejdere, som kan tænke mad og måltider på nye måder og kombinere det ernæringsfaglige med et blik for f.eks. konceptudvikling og service, kvalitetssikring, driftsstyring og formidling, slår en rapport fra Mandag Morgen fast.
Pb’erne er godt klædt på
Med andre ord: Her er et nyt jobmarked, som burde ligge lige til højrebenet for kost-, sundheds- og ernæringsfaglige. Men kan ernæringsassistenten, -teknologen og professionsbacheloren i ernæring og sundhed (pb’er) stå distancen uddannelsesmæssigt − og hvem konkurrerer de imod?
− Mit umiddelbare bud er, at de blandt andet konkurrerer med kokkene. Men vores pb’ere har en mere bæredygtig sundhedsfaglig tilgang, som gør, at de kan noget andet end kokkene − deres særlige styrke er at kunne bygge bro mellem teori og praksis, siger Kirstine Hartvig Mahler, adjunkt på professionshøjskolen Metropol. Hun er selv uddannet både kok og pb’er i ernæring og sundhed og underviser i organisation og ledelse samt innovation på uddannelsen.
Hun fremhæver, at med den nye studieordning, som trådte i kraft i 2017, er convenience food-løsninger og arbejdet med at tænke innovativt og udvikle nye produkter sat meget direkte på skoleskemaet flere gange undervejs i uddannelsen.
− På både 2. og 3. semester arbejder de studerende med at udvikle og skabe convenience-produkter og har også mulighed for at arbejde med det på 5. semester, hvor innovation og udvikling af koncepter er på undervisningsplanen. Lige nu arbejder vi f.eks. med at udvikle convenience food i et rehabiliteringsperspektiv − måltidskasser til ældre, som vi har fået midler til fra ‘Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem’, fortæller Kristine Hartvig Mahler.
På den baggrund vurderer hun, at især de pb’ere, som bliver færdige de kommende år, er rigtig godt klædt på til det nye jobmarked.
− Det er også et område, som vækker genklang hos dem, er mit klare indtryk. Mange kaster sig over det i deres bachelorprojekt. Vi havde for nylig en gruppe, der arbejdede med produktudvikling af rødbeder og efter sigende fik tilbudt en kontrakt med Coop. Andre har arbejdet med at udvikle havreyoghurt to-go, kl. 10-mad til børn i form af stænger og dip, nye smørbare produkter med afsæt i bæredygtighed osv. Så jeg mener bestemt, at pb’erne passer godt ind i f.eks. en produktudviklingsafdeling hos en fødevareproducent.
Gider ikke spise det samme hele tiden
Hos Aarstiderne, der leverer økologiske måltidskasser til 45.000 private og erhvervskunder i Danmark og Sverige, nikker HR-chef Jacob Dietz ja til, at der er efterspørgsel på nye og stadig nemmere og sundere måltidsløsninger hos forbrugerne.
− Rigtig meget af vores udvikling kommer fra nye produkter. Det kan være en ny kassegren − low carb, børnekasse, fermentering osv. Vi er hele tiden nødt til at forny vores måltidskasseunivers og indholdet i dem, fordi vores kunder ikke gider blive ved med at spise det samme, fortæller han.
Det betyder helt naturligt, at virksomheden søger medarbejdere, som kan bidrage til den udvikling.
− Vi leder efter folk, som kompetencemæssigt kan understøtte det, og som favner bredt. Måske skal de være med til at udvikle en ny fiskefars eller sikre, at der bliver taget billeder til en ny kogebog, forberede smagsprøver til vores foredrag − og måske også pakke bilen med praktisk grej til det. Så vi har brug for både praktiske og udviklingsmæssige kompetencer hos dem, vi ansætter, siger Jacob Dietz.
Her har Aarstiderne haft glæde af pb’ere i ernæring og sundhed, både som medarbejdere og praktikanter.
− De kan noget andet end kokkene, der er dygtige udi gastronomien, som vi hele tiden søger at vægte. Mens pb’erne kan noget med proces, udvikling, formidling osv. Derfor passer de ekstremt godt ind i vores forretning. Jeg tror, vi har haft omkring 40 praktikanter igennem i tidens løb, fortæller Jacob Dietz.
De skal kunne tænke selv
Han understreger, at den vigtigste kompetence hos alle i virksomheden er, at de engagerer sig og gider lave noget.
− Vi vil ikke have nogen, som skal have opgaverne serveret. Vi forventer en ihærdighed − uanset om de skal pakke bilen til et foredrag eller bliver sat til at teste fermentering i seks uger i træk. Til gengæld tilbyder vi nogle vilde forløb, når først man er inde. Alle kommer forbi Søren Ejlertsen, en af medstifterne af Aarstiderne, og får en opgave. Det kan f.eks. være: ‘Lav en kogebog’. Eller at man selv får en idé til at udvikle en ny vegansk mayo − det er der plads til.
Jacob Dietz roser pb’erne for deres evne til at købe ind på den entreprenante ånd, som stadig hersker i Aarstiderne.
− Vi kan mærke på dem, om de kan få ting til at ske, og det skal de kunne, fordi de langt hen ad vejen skaber deres eget job hos os. Så et kvikt hoved, ihærdighed og en masse praktisk arbejde er måden at lykkes på her. Vi opfatter os selv som en kæmpe talentskole, og det kræver meget ledelse at lukke de rigtige ind og prøve dem af. Men der ligger en kæmpe værdi i det for både os og dem, konstaterer han.
FAKTAFærdigmad er ikke det normaleDen seneste analyse af vores måltidsvaner, Madindeks 2017 fra Madkulturen, viser et lille fald i andelen, der beskriver deres aftensmad som helt og aldeles hjemmelavet − fra 55 procent i 2015 og 2016 til 51 procent i 2017. Samtidig er der lidt flere, som spiser overvejende hjemmelavet med nogle ting færdigkøbt. Det antyder en tendens til, at vi i stadig højere grad finder nemme, færdigkøbte løsninger at inkorporere i madlavningen, men at vores madlavningskultur er stabil. Dog viser analysen også, at når vi spiser færdigkøbt aftensmad, oplever vi, at vi har gjort mindre ud af måltidet, end når aftensmaden er hjemmelavet. Se mere i rapporten ‘Tal om mad, Madindeks 2017’ Læs mere: Kost, ernæring & sundhed nr. 11, 2017, side 20 |
SYNSPUNKTVi caster vores pb’ere til jobbetLine Møller, professionsbachelor i ernæring & sundhed med speciale i ledelse, fødevarer og service. Arbejder som personlig assistent for Søren Ejlersen, medstifter af − Jeg var i praktik i Aarstiderne og var med til at lave kogebogen Blender. Da jeg skulle tilbage til skolen, sagde jeg til Søren Ejlersen: “Jeg kommer tilbage i min anden praktik − uanset, om du vil det eller ej”. Så det gjorde jeg − og da jeg skrev bachelorprojekt, fik jeg et studiejob hos ham. Dagen før jeg skulle til den afsluttende eksamen, blev jeg ansat som hans personlige assistent. I dag arbejder jeg som projektleder på vores kogebøger, og så har jeg overtaget ansvaret for det praktiske i forbindelse med vores pb-praktikanter. − Jeg vil sige, at vi caster vores pb’ere. Jeg ser typisk efter, hvor mange bolde de kan have i luften, om de er gode til at skrive, eller om de er mere praktisk funderede. Og så vurderer jeg, om de passer ind her hos Aarstiderne. − Pb-uddannelsen er jo bygget op, så man lærer selv at forme sit job, og det skal de også kunne her hos os. De skal tage de udfordringer op, der er, og de skal have lyst til at lære os at kende som virksomhed. Derfor caster jeg dem i høj grad ud fra, om jeg kan mærke deres iværksættergen, siger Line Møller. |
SYNSPUNKTMan kan læse sig til meget, når det interesserer enThomas Schiødt, kvalitetschef hos virksomheden Cofoco, er uddannet ernæringsassistent i 2003 og har tidligere arbejdet i professionelle køkkener på både sygehus, plejehjem og kommunal madservice. For seks år siden kom han ad snørklede omveje til Cofoco. Cofoco driver flere restauranter i Storkøbenhavn og står bag et produktionskøkken, som leverer salater, sandwich og færdigretter til større butikskæder inden for supermarkeder, caféer, bagerier, kiosker samt kantiner. Her er cirka 80 medarbejdere i produktionen, hvoraf langt de fleste er kokke og ufaglærte. To professionsbachelorer i ernæring og sundhed arbejder med udvikling og produktionsplanlægning. − Jeg har selv en meget bred jobfunktion med mange mærkelige opgaver. Mit primære ansvar er fødevaresikkerhed, produktkvalitet, nye produkter og hygiejne. Men jeg skal også sørge for vedligeholdelse af vores maskiner, at tilsynskravene overholdes osv. − Som ernæringsassistent er jeg jo ikke uddannet til alt det, men fordi jeg altid har været lidt nørdet med egenkontrol og hygiejne, har jeg suget viden til mig i mine tidligere job og er efteruddannet i mikrobiologi, hygiejne, og fødevaresikkerhed. Derudover tager jeg løbende kurser og er med i et netværk for storkøkkener. Og så kan man læse sig til meget, især når det interesserer en, siger han. Thomas Schiødt mener bestemt, at der er jobmuligheder for kost- og ernæringsfaglige på markedet for nemme måltidsløsninger. − Udfordringen er, at man et sted som hos os gentager de samme funktioner hver dag, fordi vi hele tiden leverer de samme varer. Dvs. at man kan komme til at snitte den samme hvidkål eller lave den samme røde karry hver dag. Selvfølgelig roterer vi folk lidt, men det kan være en udfordring at inspirere de kost- og ernæringsfaglige nok. Vi skal derfor tænke i at kombinere rutinearbejdet med noget mere kreativt og udviklingsorienteret − og det gør vi for at fastholde folk, siger han. |
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 3/2018