Økonomien for især kommunerne i 2023 ser ’udfordrende’ ud, vurderer HK Kommunals økonom, Caspar Holm Andersen. Vi hører hans bud på hvorfor, og kommunal leder John Øllegaard om konsekvenserne og om, hvordan de bedst kan håndteres.
En stram kommuneaftale med regeringen, som stort set kun dækker det demografiske træk med flere børn og ældre. De ubetalte regninger på op imod en milliard kroner på det specialiserede område må blive liggende i bunken og dertil kommer måske yderligere milliardbesparelser på administration og jobcentre, som der nærmest gik sport i at foreslå i folketingsvalgkampen.
Alt i alt får det den kommunale økonomi til at se udfordrende ud, mener Caspar Holm Andersen, økonom i HK Kommunal.
– Dertil kommer et problem med den stigende inflation, som midtvejsreguleringen fra juni 2022 ikke dækker ind. Reguleringen var baseret på Finansministeriets inflationsskøn fra maj, og siden er priserne jo steget markant mere. Det presser de kommunale servicerammer i både 2022 og 2023 – pengene til indkøb af alt fra dagligvarer til institutionerne, byggematerialer til nye anlægsarbejder, udstyr til skoler osv., rækker ikke. Og indtil nu har det tilmed været usikkert, om regeringen vil kompensere kommunerne for det. Inden valget var man ret afvisende overfor det, men nu må vi se, hvad der sker med en ny regering, siger han.
Har milliardbesparelser i sigte
Baseret på erfaringer fra andre år med økonomisk smalhals er Casper Holm Andersens gæt, at den umiddelbare reaktion i kommunerne vil være større påholdenhed og sparerunder.
– Det er typisk sådan, man reagerer i de situationer. Fx så vi for nylig, at Hørsholm indførte et stop for ”unødige driftsudgifter og ansættelser i resten af 2022”, fordi en regnskabssanktion truer.
Desuden bebudede både Socialdemokratiet og Venstre i valgkampen, at der skulle spares 2,5 mia. kr. på administration og bureaukrati. Og den milliard kroner, jobcentrene i forvejen skulle spare som følge af Arnepensionen, blev toppet med yderligere tre mia. kr. Så noget kunne tyde på, at vi ikke kommer udenom yderligere besparelser, siger han.
Når det gælder regionernes økonomi næste år, er Caspar Holm Andersen en smule mere optimistisk. Godt nok er regionsaftalen fra i sommer også ’skrabet’, som han udtrykker det, men der er større politisk bevågenhed på at sikre flere penge til sundhedsområdet.
– Samtidig har vi også fået en tiårig psykiatriaftale i efteråret, så selvom regionerne selvfølgelig også mærker inflationen osv., har de lige nu lidt større politisk medvind. Alle ved, at der mangler personale, og at hele sundhedsvæsnet er presset og har været det længe, og at man er nødt til at gøre noget. Derfor er jeg lidt mindre pessimistisk i mit syn på regionernes økonomi lige nu.
Caspar Holm Andersen understreger dog, at så længe der ikke er dannet ny regering og vedtaget en finanslov for 2023, er alle forudsigelser usikre.
Efterslæb fra Corona og Ukraine
Tråden fra ekspertens nøgtern økonomianalyse til lederens praktiske hverdag befolket af mennesker bindes sammen af en gensidig bekymring. John Øllegaard, strategisk leder for Kommunal Drift i Holbæk Kommune og formand for HK Kommunal Chefgruppens bestyrelse, deler nemlig til fulde den pessimistiske 2023-udsigt. Og som leder hænger bekymringen over de kølige tal direkte sammen med bekymringen for konsekvenserne lokalt på arbejdspladsen.
– Der er mange ting, som trykker den kommunale økonomi. Dels døjer vi stadig med eftervirkningerne af Covid-19, som lagde beslag på mange årsværk til bl.a. at distribuere værnemidler og til podning. Disse medarbejderes normale arbejde, som de ikke kunne udføre, giver stadig et efterslæb. Og vi ved ikke, om der kommer en ny omgang. Men hvis det gør, har vi opbygget parathed hos dygtige medarbejdere. Det kalder på stolthed, siger han.
Dertil kommer Ukraine-krisen, hvor kommunerne har skullet håndtere de flygtninge, som kom hertil. Heller ikke her er nogen sikre på, hvordan situationen udvikler sig.
– Dels er det en opgave, vi er stadig i gang med – indkvartering, job, undervisning, lægehjælp, transport osv. – som kræver kommunale ressourcer, som vi ikke bliver kompenseret fuldt ud for. Og dels som under corona tager det tid fra andre opgaver.
Gassen skal gå af ballonen
Endelig er der energikrisen, der for Holbæks vedkommende har en særlig konsekvens som en af de byer i landet med størst gasforbrug til energi.
– Det giver selvfølgelig et voldsomt merforbrug, som går fra servicerammen. Så de tre kriser peger til sammen ind i vores driftsmidler, og når man trækker på dem, vil det i sidste ende koste stillinger, konstaterer John Øllegaard, som dog endnu ikke ved, hvor mange og hvornår. Men underskuddet i kommunen trækker i retning af 40 mio. kr.
– For ledere er det en af de allersværeste opgaver, fordi det er os, som skal pege på den enkelte medarbejder og sige: ”Du har ikke gjort noget galt, du har faktisk løst dine opgaver godt. Men vi har ikke penge til at betale din løn”. Samtidig med, at vi hyler op om mangel på arbejdskraft – empatisk set er det en frygtelig situation, erkender han.
Mentalt forberedt på svær proces
For selvom John Øllegaard og mange andre kommunale ledere har prøvet det før, vil det altid være en vanskelig proces at komme godt igennem.
– Vi har nogle formelle processer om varsling osv. gennem MED-systemet. Og som leder er jeg også mentalt forberedt på reaktionerne fra vrede til fortvivlelse, fordi jeg har prøvet det før. Men samtidig har jeg et sigte om at bevare relationen så intakt som muligt mellem ledere og medarbejdere, så alle kan anerkende resultatet, selvom processen er svær. Og jeg vil selvfølgelig altid søge at gøre skaden i mit eget maskinrum mindst mulig. Men medmindre man er kyniker, er det en vanskelig øvelse, som vi helst skal være fælles om at løse.