Integration: De nye fædre

Integration: De nye fædre

Integration: De nye fædre

Tre eksperter med kendskab til faderrollen og kønsroller i både etnisk danske og etniske minoritetsfamilier giver deres bud på, hvilken rolle især faderen spiller for børnenes trivsel og muligheder for at klare sig godt i livet.

Svend Aage Madsen, psykolog, specialist i psykoterapi, ph.d. og forskningsleder, Rigshospitalet

– I gamle dage troede man, at et lille barn kun kunne have én tilknytningsperson, som så typisk var moren. I dag ved vi fra forskningen, at barnet knytter sig til den, der tager sig af det og ikke har nogen kønsforestillinger. Så nu, hvor fædre generelt er meget mere engageret i familielivet og tilbringer dobbelt så meget tid sammen med deres børn som for bare 10 til 20 år siden, får børnene en kæmpe chance for at knytte sig lige så meget til faren som til moren.

– Far trøster også, når barnet er ked af det. Far skifter ble, henter og bringer i institution, køber nye sandaler og kigger på orme i haven. Han er en del af barnets dagligliv og har derfor lige så stor betydning for, hvordan barnet klarer sig i livet, som mor har.

– Så den udvikling, Aydin Soei beskriver i sin bog ‘Fædre’, har vi også set hos danske fædre over de seneste generationer. Da jeg blev født for 70 år siden, tænkte ingen, at fædre skulle være til stede ved deres børns fødsel, mens tal fra slutningen af 1990’erne viste, at nu var 95 procent af alle fædre med til fødslen. Så faderrollen har gennemlevet en kæmpe revolution.

Asim Latif, shefbaba i foreningen ’Baba – Fordi far er vigtig’

– En etnisk minoritetsfar har præcis den samme betydning for sine børns trivsel og udvikling senere i livet, som en etnisk dansk far har – hverken mere eller mindre. Vi ved fra forskning i dag, at børn, som har en deltagende far, i højere grad kommer igennem en uddannelse. At de i mindre grad havner i negative fællesskaber, for eksempel radikalisering og kriminalitet. Og at de trives bedre fysisk og psykisk.
– I vores forening Baba arbejder vi med at styrke fædrenes mulighed for at deltage i deres børns liv, netop fordi det er så fundamentalt for deres succes senere i livet. Vi arbejder med at styrke deres tillid til egne evner som far, give dem ny viden om børns behov og rum til at tale fortroligt med andre fædre om det, de synes, er svært i faderrollen. Vi prøver altså at få fædrenes ressourcer mere i spil, blandt andet ved at bringe dem i kontakt med og inddrage lokale aktører i børnenes liv, eksempelvis institution, skole, i arbejdet med fædrene.

Güneri Dogru, socialrådgiver og faglig koordinator på ”Projekt Tingbjerg Job & Familie”, Københavns Kommune

– Først vil jeg udfordre spørgsmålet ved at sige, at jeg selv har en anden etnisk baggrund end dansk og er far til to børn. Jeg kan ikke se forskel på min rolle i forhold til mine børns trivsel og udvikling og så andre fædre i Danmark.

– Jeg mener også, at fædres betydning for og påvirkning af børnenes trivsel og udvikling afhænger af mange socio-økonomiske faktorer i familierne, for eksempel uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, om det er 1., 2. eller 3. generations indvandrere eller flygtninge, om der er psykiske diagnoser og så videre. Derfor kan man ikke generalisere om fædrenes rolle i disse familier.

– Når det er sagt, ser jeg ofte, at mødrene står for opdragelsen af barnet, fordi fædrene er fraværende og derfor ikke kan støtte op om børnenes udvikling og trivsel på samme måde som moren. Fædrene har ofte en kortere skolegang, sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, mange er ufaglærte, arbejder typisk aften og nat, og relativt mange har en psykisk diagnose. Jeg har derfor svært ved at generalisere om, hvorvidt deres udfordringer alene skyldes familiens etnicitet.

Artiklen har været bragt i Socialrådgiveren 11/20

Facebooktwitterlinkedinmail