Her er borgerne i sikre hænder

Her er borgerne i sikre hænder

Her er borgerne i sikre hænder

Underernæring: Frederiksberg Kommune har arbejdet målrettet med at forbedre ernæringsindsatsen i kampen mod underernæring og uplanlagt vægttab hos ældre borgere. Ledelsesmæssig opbakning har været afgørende, siger kommunens chefkonsulent på ernæringsområdet.

Mange kommuner har de senere år skærpet deres fokus på ernæringens betydning for ældres livskvalitet med mad- og måltidspolitikker og retningslinjer for systematiske vægtscreeninger, opfølgning på målrettede ernæringsindsatser med mellemmåltider mm. Alligevel er det stadig svært at få indsatserne til i praksis at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab hos både hjemmeboende og beboere på plejecentrene. Ønsket om at komme skridtet videre er derfor afsættet for projektet ‘Ernæring’ under programmet ‘I sikre hænder’, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har gennemført i samarbejde med fire kommuner fra 2019 til 2020.

Målet var at udvikle og indføre metoder, som kan forbedre ernæringspraksis i de udvalgte kommuner. Frederiksberg Kommune, som er en af de fire, har siden 2013 deltaget i ‘I sikre hænder’ og arbejdet med at løfte ernæringen for de skrøbelige ældre højere op på dagsordenen hos de sundhedsprofessionelle.

Fra småskala-forsøg til praksis

Konkret har Frederiksberg Kommune nedsat 13 forbedringsteam og uddannet forbedringsagenter og -konsulenter, som kan bringe metoden helt ud på de enkelte plejecentre. Det er nemlig ikke nok med skrivebordsplaner og strategier, når målene skal omsættes til en ny praksis hos de sundhedsprofessionelle, fortæller Birthe Stenbæk Hansen, der er klinisk diætist og ernæringsfaglig chefkonsulent i kommunen.

− Vi har overordnede retningslinjer for, hvor ofte vi skal veje borgerne. Men det er ikke nok bare at give dem til medarbejderne og sige: “Nu skal du veje alle en gang om måneden”. Det sker ikke. Der skal være en helt klar plan for, hvordan man gør det lokalt, både på det enkelte plejecenter og hjemme hos borgeren. Det skal med i indflytningssamtalen, når en borger flytter på plejecenter, vi skal tale med de pårørende om, hvordan den enkelte borger fungerer, hvad hun spiser og ikke spiser, før vi f.eks. kan føre et ernæringsvurderingsskema (EVS), siger Birthe Stenbæk Hansen.

Data bruges i indsatsen

Frederiksberg Kommune følger derfor ‘forbedringsmodellen’, når de planlægger forandringer.

− Vi prøver først tingene af i lille skala på en lille gruppe medarbejdere og beboere. Så retter vi til, og når det fungerer, kan vi gøre det i fuld skala. Metoden er datadrevet, så vi registrerer, hvor mange vi har vejet, hvor mange der vejer for lidt eller har haft et uplanlagt vægttab. De data analyserer vi og bruger i indsatsen.

Tilbuddet om at være med i ernæringsprojektet kom derfor også som sendt fra himlen, fastslår Birthe Stenbæk Hansen.

− Vores mål er, at alle borgere, der har gavn af det, skal have en tværfaglig ernæringsindsats, men der er flere ting, der skal være på plads, før vi når derhen. Derfor var det rigtigt godt at få tilbuddet om at være med i projektet − og at ledelsen sagde god for det, siger Birthe Stenbæk Hansen. Ledelsesfokus er nemlig afgørende for at lykkes.

Fokus på ernæring er vokset

Undervejs i projektet har Birthe Stenbæk Hansen siddet med i flere af de kommunale forbedringsteam for at fremme, at ernæringen bliver tænkt ind i alle sammenhænge også f.eks. i forbindelse med træning ved rehabilitering. I forbindelse med projektet har hun desuden foreslået, at der udvikles en ‘ernæringspakke’ på linje med dem, der findes for tryksår, medicin, fald osv. Pakkerne giver et samlet overblik over alle de mulige indsatser for at skabe sikkerhed i plejen.

Arbejdet med ernæringspakken er i fuld gang, og pakken forventes klar allerede til januar ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

− Ergo- og fysioterapeuten skal vide, hvem de skal kontakte for at sikre, at den borger, der skal rehabiliteres, får mere mad, så hun faktisk kan rehabiliteres. Det kræver, at den basale ernæringsindsats er på plads, og at vi har rammer for, hvad vi må prøve af. Vi har arbejdet med alt fra kræsekøleskab til forskellige vejningsstrategier, og det har fyldt meget, fordi vi både skal sikre, at borgerne vejes, dokumentere vejningen, analysere data og arbejde videre med den viden, vi får.

Genindlæggelser er svære at forhindre

Projektet er netop afsluttet, og konklusionen er, at der er både succeser og opgaver at arbejde videre med, fortæller Birthe Stenbæk Hansen.

− Vi har svært ved at knække den nød, som handler om at forebygge genindlæggelser. Mange af dem er skrøbelig ældre, som bliver indlagt med alt muligt, uden at de nødvendigvis er visiteret til vores ydelser. Det er heller ikke altid givet, at ernæringen alene spiller en rolle her, fordi problemstillingen ofte er kompleks.

− Desuden er et år ikke lang tid at arbejde med ernæring i, tilføjer hun. Vi kan derfor ikke dokumentere et procentvist fald i antallet af underernærede. Men vi ved, at vores plejecentre har et stort fokus på det, og at mange vejer hver måned. Vi er i gang med at identificere dem, som har et uplanlagt vægttab. Vi skal lave en ernæringsvurdering, EVS, og vi har beskrevet hvordan, og hvordan vi dokumenterer den i vores it-system, siger Birthe Stenbæk Hansen.

Ikke i mål endnu

For hende står to ting bøjet i neon:

− Ernæring skal med i alle tiltag og pakker, når det gælder skrøbelige ældre. Vi kan ikke tale om tryksår og fald uden at tale kost og ernæring, og jeg mener, vi har vist, at ernæring skal være tværfaglig. Det kræver, at man kan dokumentere borgerens mål og udfordring. Vi skal vide, hvor i systemet ergoterapeuten skriver om dysfagi, og sygeplejersken eller diætisten skriver om ernæring, og har derfor brugt energi på at ensrette fagsystemet.

− Med forbedringsmodellen har vi fundet frem til en metode til at implementere nyt, det ledelsesmæssige fokus og opbakningen er afgørende, og det er guld værd, at man har prioriteret at bruge midler på kompetenceudvikling, diætister, køkkenledernetværk osv.

− Det er samtidig supervigtigt, at de professionelle køkkener er involveret, for de kender målgruppen, og vi skal desuden tale værtskab ved måltider og mellemmåltider og de mange andre dagsordenener, som blander sig i arbejdet − f.eks. madspild, økologi og bæredygtighed med dem. Når vi skal spise mindre kød, hvordan så med mængden af protein til de ældre, der ikke har lært at spise kikærter osv.

− Al implementering er svær. Vi er nødt til at give os den tid, det tager, konstaterer Birthe Stenbæk Hansen, der er overbevist om, at det er hele indsatsen værd.

 

FAKTA

Ernæringsindsatsen

Ernæringsindsatsen er en del af et større projekt ‘I sikre hænder’. Se side 20.

Ernæringsindsatsen blev gennemført fra efteråret 2019 og et år frem for at vise, at det er muligt inden for ét år at udvikle og implementere arbejdsgange, der kan begrænse uplanlagt vægttab og undernæring:
•  Frederiksberg, Sønderborg, Greve og Aarhus Kommuner står bag projektet.
•  Der var i finansloven for 2019 afsat 5 mio. kr. til projektet.
•  Forbedringsforslagene er løbende blevet delt mellem kommunerne og formidlet til andre i nyhedsbrevet, Ernæringsnyt.
• De endelige resultater blev delt mellem kommunerne i oktober.

www.isikrehænder.dk/indsatsomraader

 

 

FAKTA

I sikre hænder

Forbedringsprogrammet I sikre hænder skal give borgerne i ældreplejen en ensartet, sikker pleje og behandling ved at give medarbejderne metoder til at systematisere arbejdsgangene:
•  Bag programmet står Dansk Selskab for Patientsikkerhed, KL samt Sundheds- og Ældreministeriet.
•  Programmet begyndte i 2013 med fem pilotkommuner, blev udvidet i 2016 med 13 kommuner, og i efteråret 2020 kom yderligere 15 kommuner med.
•  Der arbejdes med seks kliniske og to organisatoriske indsatsområder: ernæring, tryksår, medicin, fald, infektioner og tidlig opsporing samt ledelse og borger- pårørendesamarbejde.

www.isikrehænder.dk

 

 

FAKTA

Ernæringsindsatsen i fire kommuner

I oktober 2020 delte fire kommuner deres erfaringer:

Frederiksberg Kommune: Ledelsesopbakning og -fokus

Forbedringsindsatsen må ikke ses som et projekt, men som en del af den daglige udvikling af driften på linje med f.eks. kompetenceudvikling af medarbejdere. Ledelsesopbakning er en væsentlig forudsætning for at lykkes. Forbedringerne skal efterspørges af ledelsen og defineres af medarbejderne, som skal ændre adfærd/arbejdsgange/fagligt fokus.

Sønderborg Kommune: Systematik i vejningerne

Systematik og ensartethed i vejningen af borgerne er nødvendig for at sikre valide data: Hvornår vejes borgeren, med/uden tøj, hvor står vægten osv. Kommunen har udarbejdet et skema.

Aarhus Kommune: Grunde til succes med forbedringer

Stikordene er: Ledelsesopbakning. Forbedringsteam. Kompetenceudvikling og viden om ernæring blandt medarbejderne. Data på aftalte resultat- og procesindikatorer. Tydelig struktur omkring det tværfaglige samarbejde. Borgere og pårørende inddrages. Andre fagpersoner inddrages. Et godt samarbejdsmiljø. Nysgerrighed på egen og andres praksis.

Greve Kommune: Data og arbejdsgangsanalyser

Arbejdsgangsanalyser og afprøvninger har betydet, at alle de borgere, der ønsker det, bliver vejet en gang om måneden. Vejningerne gør vægttabet synligt, så vi ved, hvilke borgere vi skal være særligt opmærksomme på.

www.isikrehaender.dk/indsatsomraader/ernaering/

 

FAKTA

Ernæringspakken

Det arbejdes aktuelt på at udgive en ‘patientsikkerhedspakke’ for ernæringsindsatsen, og chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Bodil Elgaard Andersen, der står bag udviklingen af pakken, siger:

− Pakkens formål er at sikre, at alle borgere modtager den pleje og behandling på ernæringsområdet, som de sundhedsfaglige eksperter er enige om, er den rette. Udgangspunktet for pakken er den forsknings- og evidensbaserede viden, der findes på området − så den rummer altså ikke ny viden. Den er snarere et udtryk for en systematisering og prioritering af den viden, der allerede er beskrevet i vejledningerne.

− Den viden har vi sammenholdt med de erfaringer, der er samlet ind i de fire kommuner, så ernæringspakken kan ses som en slags best practice og en god ramme for de indsatser, der skal sikre borgerne mod uplanlagt vægttab og underernæring.

Ernæringspakken forventes klar til januar 2021.

 

FAKTA

Forbedringsmodellen

Forbedringsmodellen er en metode til at accelerere forbedringsprocesser og er brugt til at indføre pålidelige arbejdsgange, der kan bidrage til at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring.

Modellen stiller tre spørgsmål:
•  Hvad ønsker vi at opnå?
•  Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
•  Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?

Spørgsmålene besvares og forbedringen afprøves ved at: Planlægge, afprøve, tilpasse og gennemføre.

www.isikrehænder.dk/forbedringsmetoder

Forbedringsideer

Alle ideer til forbedringer i de fire kommuner er blevet delt i nyhedsbrevet Ernæringsnyt, der særligt har været målrettet frontpersonalet. Her er et udpluk af ideer. Se flere ved at følge linket.

•  Skema til korrekt vejning af borgerne
•  Optimering af samarbejdet med private udbydere
•  Samtale med køkkenet ved indflytning på plejecentret
•  Flowchart for ernæringsindsatsen i hjemme- og sygeplejen
•  Muleposer til nummererede vægte hænges op, så de er synlige
•  Ernæringsindsatsen noteres på ‘risikotavlen’
•  Pjece til borgerne: Spis godt og undgå vægttab
•  V.Æ.G.T. − Beskriv Vægt, Ændringer i vægt, Grund til ændringer og Tiltag, der er sat i værk
•  Kræsekøleskab til måltider på skæve tidspunkter − for at optimere ernæringen
•  Synliggøre data (på forandringerne) i personalestuen − for at motivere
•  Illustration af borgernes ønsker til mad
•  Information om portionsstørrelser

www.isikrehænder.dk/indsatsomraader/ernaering/

 

SYNSPUNKT

Tyge Enevoldsen
formand for Ældre- og omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune (EL)

Fagligheden gør en stor forskel

Tyge Enevoldsen bakker op om at sætte ernæringen højere op på dagsordenen i Frederiksberg Kommune:

− Mad og måltider spiller en væsentlig rolle for menneskers trivsel. Det gælder måske endda i endnu højere grad, når vi bliver ældre, og appetitten ikke er den samme længere, siger han.

− Derfor handler det heller ikke kun om, at maden skal se lækker og indbydende ud. Den skal også være sammensat, så den imødekommer den enkeltes behov, og derfor skal vi være opmærksomme på at screene den enkelte borger på de parametre, vi ved har indflydelse på deres velbefindende, så vi kan tilpasse kosten. Det behøver ikke at være raketvidenskab. Nogle gange er det måske bare et lille mellemmåltid, der kan gøre en forskel, tilføjer han.

− Derfor er det også vigtigt, at der er viden om målgruppens udfordringer i vores køkkener, tilføjer han. Her kommer fagligheden i spil, og den gør en stor forskel for borgerne. Det kan f.eks. være, at én ingrediens skal byttes ud med en anden, som kan berige en i forvejen kendt ret, eller måske skal der foretages justeringer eller ændringer i forarbejdningen, som gør måltidet mere synkevenligt.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 8-2020

Facebooktwitterlinkedinmail