Både Kødkontrollen og Kriminalforsorgen har været igennem succesrige forløb om samarbejde og tillidsbaseret ledelse, faciliteret af OAO. Men kan processen og udbyttet i de to organisationer umiddelbart løftes ud og overføres til andre offentlige virksomheder? Ja, mener en af ophavsmændene til Kødkontrollens forløb, Kim Vormsby.
”En ægte succeshistorie”.
Det kalder Kim Vormsby det forløb, Kødkontrollen har været igennem i arbejdet med at forbedre kommunikation og samarbejde fra top til bund i organisationen.
– Kødkontrollen er en lille, offentlig organisation med omkring 500 ansatte og med en meget enkel struktur. Derfor har det måske ikke været så svært for dem helt konsekvent at skabe bedre kommunikationskanaler fra top til bund. Men omvendt må jeg sige, at ikke mange andre har gjort det lige så gennemført som dem, siger han.
Kim Vormsby er næstformand i Serviceforbundet, der bl.a. organiserer Kødkontrollens tilsynsteknikere. Og det var ham, der lancerede tanken om et samarbejds- og tillidsforløb i organisationen i en tæt dialog med Kødkontrollens ledelse.
– Kødkontrollen havde været ramt af arbejdsnedlæggelser over årene. Vores medlemmer var den eneste statslige gruppe, der gentagne gange nedlagde arbejdet. Det havde store konsekvenser for slagterierne, fordi der ikke må slagtes, når Kødkontrollens medarbejdere ikke er til stede. Så der skulle ske noget.
Forstod ikke ledelsens ønsker
På et møde med Kødkontrollens topledelse i 2016 blev ideen om et samarbejds- og tillidsforløb første gang diskuteret. Inspirationen kom fra et projekt, Kim Vormsby havde læst, at Kriminalforsorgen med held havde gennemført i samarbejde med OAO.
– Min fortolkning var, at arbejdsnedlæggelserne skyldtes, at medarbejderne ikke forstod ledelsens ønsker til arbejdets organisering – eller i hvert fald ikke måden, de blev kommunikeret på. Derfor blev de mødt med mistillid og en opfattelse af, at ”det er noget, ledelsen gør for at genere os”, fortæller Kim Vormsby.
Det kunne Kødkontrollens ledelse godt nikke genkendende til. Tilmed var det muligt at søge midler i den daværende fond FUSA (Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser). I løbet af få uger var en aftale på plads med OAO, som også stod bag forløbet i Kriminalforsorgen. Og resten er historie, som man siger.
– Nu har alle – både ledelse og tillidsrepræsentanter – fået de samme værktøjer til at tale fornuftigt med hinanden. De har givet håndslag på at lytte til hinanden i stedet for at tro, at de ved, hvad de andre mener. Og jeg kan tørt konstatere, at på de toethalvt år, der er gået, siden vi begyndte, har der kun været én enkelt arbejdsnedlæggelse på 12 minutter. I dag møder man hinanden med tillid, siger Kim Vormsby.
Alle kan lære at kommunikere bedre
Samme erfaring har man gjort sig i Kriminalforsorgen, der har været igennem et tilsvarende forløb. En omfattende reform, der bl.a. reducerede antallet af institutioner fra 80 til 24, var afsættet for at arbejde med tillid og kommunikation. I stedet for, at ledelsen blot udstak linjen for den nye struktur, indgik ledere og medarbejdere i en dialog om i fællesskab at udvikle kerneopgaven, faciliteret af OAO.
Så selvom offentlige organisationer er forskellige i størrelse, opgaver og struktur, vurderer Kim Vormsby, at alle kan få udbytte af et forløb som det, Kødkontrollen har været igennem.
– Både offentlige og private virksomheder kan lære noget af det her. Det kræver, at ledelsen indser, at de kan få folk til at yde mere, hvis alle ved hvorfor og hvad, de skal gøre. Og at ledelsen lærer at kommunikere og inddrage medarbejderne i tingene så tidligt som muligt. Vi kan jo ikke gætte os til, hvad andre tænker. Derfor skal alle lære at sige tingene højt. Og de skal lære at bruge virksomhedens ressourcer – SU/MED-system, tillidsrepræsentanter osv. – på en positiv måde.
For god kommunikation på tværs af medarbejder- og ledelseslag, pointerer Kim Vormsby, er afgørende for trivsel og tillid.
– Det skaber glade mennesker, som har lyst til at gå på arbejde og levere en god indsats, der bidrager til fællesskabet, og som – vigtigst af alt – bliver anerkendt af ledelsen.
God kommunikation slår også igennem på bundlinjen. I Kødkontrollens tilfælde har det at kunne løse konflikter, inden de udviklede sig til arbejdsnedlæggelser, konkret sparet slagterierne for millioner af kroner.
– Netop fordi der ikke må slagtes, når Kødkontrollen ikke er til stede, har arbejdsnedlæggelserne været en umådelig dyr affære for slagterierne. Derfor har tiden og pengene til samarbejds- og tillidsforløbet været utroligt godt givet ud, konstaterer Kim Vormsby
Tillids- og samarbejdsuddannelsen – sammen om nye løsninger
På ”Tillids- og samarbejdsuddannelsen – sammen om nye løsninger” lærer ledere og
medarbejderrepræsentanter at finde fælles løsninger på arbejdspladsens problemer ved at involvere kollegaer, samarbejdsparter og/eller borgere og afklare spørgsmål som: Hvornår og hvordan kan arbejdet blive mere meningsfuldt? Hvordan kan vi forstå og styrke samarbejde på tværs i organisationen om kerneopgaven? Hvordan kan vi få medinddragelse til at give værdi på arbejdspladsen?
Et uddannelsesforløb består typisk af tre-fem moduler af én dags varighed med udgangspunkt i deltagernes arbejdsplads og organisationens behov. Mellem modulerne arbejder deltagerne med at skabe positive forandringer, bl.a. ved at involvere andre ledelsesniveauer, hvis løsningen på problemerne peger i den retning.
Deltagerne lærer at
• undersøge problemerne og sætte en indsats i gang
• inddrage medarbejdere og andre i at finde løsninger på problemstillingerne
• få løsningerne til at virke
• motivere og engagere
• se nye muligheder og skabe forandringer i hverdagen
• opbygge en konstruktiv dialog
• styrke tillidsbaseret samarbejde.
Artiklen har været bragt på OAO.dk