Der skal ske noget!

Hanne Lysegaard satte de faglige rammer for Kristina Nielsens uddannelse og guldmedalje på Horsens Sygehus. Og som elev var Kristina var med til at holde sin praktikvejleder fagligt på tæerne. I dag er de kolleger.

− Det er ikke Hanne, der får guldmedaljer eller tager uddannelsen. Det gør vi som elever. Den melding er meget klar fra Kristina Nielsen.

− Vi skal selv udfylde rammerne og udvikle os, men hun er meget støttende og giver os ansvar og muligheder. Og jeg har grebet alt det, jeg kunne undervejs, og ikke følt mig bremset.

Sådan siger Kristina Nielsen, der blev færdiguddannet ernæringsassistent på Horsens Sygehus sidste år og var så glad for arbejdspladsen, at hun valgte at blive. Efter en periode som vikar er hun nu fastansat og med i produktionen af mad til både patienter og personale. Og Hanne, som Kristina taler om, er hendes kollega. Men i hendes elevtid i køkkenet var Hanne Lysegaard praktikvejleder for Kristina Nielsen.

En guldmedalje til slut

Ingen af dem er meget for at prale af det, men Kristina Nielsen fik faktisk en guldmedalje i sin afsluttende svendeprøve. En guldmedalje gives for et meget højt fagligt niveau og karakteren 12 i såvel den teoretiske som den praktiske prøve. Så der er ingen tvivl om, at Kristina Nielsen kan sit håndværk.

En del af fortjenesten for det, tilskriver hun Hanne Lysegaard.

− Jeg brugte Hannes viden og erfaring rigtig meget som elev, blandt andet fordi hun har været censor ved mange svendeprøver. Hun er en meget engageret praktikvejleder. Jeg følte mig set og fik rammerne til at udvikle mig. Eleverne bliver ikke bare sat til at vaske op eller skrubbe ovne. Og så kan Hanne svare på næsten alt, tilføjer Kristina Nielsen.

Hun fremhæver, at hun som elev fik lov at teste sin menu til svendeprøven i sygehusets kantine, som hver dag har 500 ekspeditioner. Og inden da fik hun mulighed for at udvikle og afprøve menuen hos Hanne Lysegaard, som gav feedback.

Ny viden hver dag

Hanne Lysegaard kvitterer med et grin. For hende er opgaven med at uddanne elever en vigtig del af arbejdet, selvom det kun optager, hvad der svarer til en dag hver anden uge.

− Mit mantra er, at vi skal lære noget nyt hver eneste dag. Det gælder ikke kun eleverne, men os alle sammen. Når jeg går ud af døren om eftermiddagen, tænker jeg altid over, hvad jeg har lært af nyt i dag, og hvis jeg ikke kan komme i tanke om noget et par dage i træk, skal der sket noget, siger hun.

I denne uge har Hanne Lysegaard f.eks. set nærmere på, hvordan kvalitetskonsulenten i kantinen arbejder med at rimme kød med enten salt eller sukker.

− Det er nyt for mig, og så bliver jeg nysgerrig efter at vide, om det er noget, vi skal prøve af. Men det kan også være noget menneskeligt. Måske erfarer jeg, at en elev skal håndteres på en anden måde, end jeg har gjort.

Som praktikvejleder har Hanne Lysegaard det formelle ansvar for at ajourføre elevernes uddannelsesbog, gennemføre forventningssamtaler undervejs i forløbet, sørge for vurderinger fra de afdelinger, de arbejder i, vejlede dem og planlægge hvilke funktioner, de skal være i og hvor længe for at komme hele vejen rundt i den daglige produktion, som dækker 250-300 patienter og ca. 500 daglige ekspeditioner i kantinen.

Eleverne pirrer fagligheden

Men læringen går ikke kun den ene vej. Hanne Lysegaard lærer også af sine elever.

− De imponerer mig altid, fordi de kommer tilbage fra skolen med nyt hver eneste gang og spørger: “Hvorfor gør vi ikke sådan” eller “skulle vi ikke prøve, at …” De holder mig til ilden og oppe på beatet. Min faglighed bliver hele tiden pirret, siger hun og tilføjer:

− Mit samarbejde med Kristina var meget jævnbyrdigt. Hun kom med en anden uddannelse bag sig, og det kunne mærkes. Hun skulle have andre redskaber og flere udfordringer som elev, så det har jeg prøvet på at give hende.

Kristina Nielsen understreger, at køkkenet er et sted med gode udviklingsmuligheder.

− Det er jo et stort køkken med cirka 30 ansatte. Så her er mange muligheder og funktioner. Vi har både kantine, bageri og grøntafdeling − og vi var igennem en omlægning til økologi, mens jeg var elev. Det var spændende at være med til. Det betyder meget, at her sker noget, at tingene ikke kører i samme trummerum hele tiden.

Rygtet vil vide, at du uddanner til 12-taller, Hanne?

− Jeg er ikke ambitiøs på elevernes vegne og forventer ikke noget bestemt, men hvis jeg kan mærke, at de kan og vil noget, giver jeg frie tøjler for, at de kan lære. Og det ville Kristina. Men nej, vi uddanner ikke kun til ‘12-taller’. Der er også både 2-, 4- og 7-taller imellem. Nogle vælger at stå mere i baggrunden, svarer Hanne Lysegaard.

Har der været nogle barrierer for jeres samarbejde?

− Nej, ikke for mit vedkommende, siger Kristina Nielsen.

− Nej, heller ikke her, siger Hanne Lysegaard. Kristina og jeg har stadig et rigtig godt samarbejde. Jeg møder alle elever der, hvor de er. Kun hvis de lyver for mig eller snyder, bliver jeg den onde lyne mig sur. Hvis de siger, at de har glemt usb-stikket med opgaven, de skulle aflevere, og jeg beder dem cykle hjem og hente det − og det så viser sig, at de faktisk ikke har lavet opgaven … De skal ikke lyve mig lige op i ansigtet. Ærlighed kommer man længst med.

Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad Kost, Ernæring & Sundhed 3/2017.

https://www.kost.dk/der-skal-ske-noget