Den offentlig sektor skal forbedres, mener regeringen, som har lanceret en ‘sammenhængsreform’ og nedsat en ledelseskommission. Ekspert i offentlig ledelse mener, at den helt store gevinst skal hentes hos medarbejderne og i samarbejdet på tværs af sektorer.
Det offentlig skal køre længere på literen − vi skal alle have bedre og mere velfærd for pengene. Det kræver fornyelse og mod til at køre nye veje. Bundlinjen hedder nu ‘borgeren først’ − frem for økonomi og bureaukrati. Det kræver: Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, bedre ledelse og en teknologisk set tidssvarende offentlig sektor.
Det er nogenlunde essensen af regeringens sammenhængsreform, som innovationsminister Sophie Løhde præsenterede i starten af april. For at komme i mål med bedre ledelse får offentlige ledere en hjælpende hånd af regeringens ledelseskommission. Den skal inden årets udgang komme med anbefalinger til, hvordan kvaliteten af den offentlige ledelse kan løftes.
Skal blive bedre til at samarbejde
Spørger man professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, trykker skoen i den offentlige sektor mere i samarbejdet på tværs end i ledelsen lokalt.
− Skoen trykker der, hvor vi skal udnytte alle ressourcer optimalt − overblikket over, hvad de andre laver og respekten for, hvad de kan bidrage med. Ledelsesmæssigt handler det om at have et billede af den samlede opgave og af de ressourcer, som andre ledere har hånd- og halsret over, så man finder ud af at samarbejde bedst muligt. Og det er svært, fordi den offentlige sektor er blevet så gigastor og kompleks, siger han.
Når man ikke bare kan bryde sektorerne eller siloerne ned og på den måde gøre det nemmere at gennemskue, hvad de andre har gang i og dermed lette samarbejdet, skyldes det, at lederne konkurrerer indbyrdes om både penge og faglighed, mener Kurt Klaudi Klausen.
− Og det skal de også, tilføjer han. Det er logikken bag New Public Management (at agere på markedslignende vilkår, red). Men de skal også finde ud af at samarbejde. Så spørgsmålet er, om man kan gøre det på en anden måde end i dag? Og nej, jeg mener ikke, at samskabelse er svaret. Det er fint at inddrage borgerne, men den helt store værdiskabelse ligger i at bruge medarbejdernes ressourcer bedre, end vi gør i dag.
Hvad er så ledelseskommissionens vigtigste opgave i den sammenhæng?
− De kan være med til at sige højt, hvad der ikke fungerer, blandt andet at man ikke lader lederne lede. Finansministeriet kører mikromanagement − dvs. ministeriet styrer ned til den mindste detalje, hvad lederne må og kan lokalt. Her mangler tillid. Det kan godt være, at de bureaukratiske systemer har fungeret tidligere, men kompleksiteten og størrelsen i dag gør, at vi har brug for at genopfinde den offentlige sektor. Her skal den digitale udvikling tænkes ind, civilsamfundet skal inddrages osv. Det kræver nytænkning, og det kan ledelseskommissionen være med til at sige højt, siger Kurt Klaudi Klausen.
Byt kontrol ud med tillid
Han kunne desuden godt tænke sig, at opmærksomheden blev rettet mod alt det, som fungerer godt i det offentlige.
− Vi formår at håndtere udfordringerne med de ressourcer, vi har. Vi har fundet måder at forbedre folkesundheden på, håndtere kræft, nedbringe ventelister osv. Og vi har medarbejdere og ledere, som langt hen ad vejen er tilfredse med deres arbejde. Alligevel er det som om, at det modsatte får lov til at fylde uforholdsmæssigt meget. Byt derfor den håbløse og unødige registrering og kontrol ud med tillid. Og når vi har fået kommissionens bud på, hvad god, offentlig ledelse er, så overlad det til lederne i kommuner og regioner at gøre forsøget.
Nulvækst bliver udfordringen
Kurt Klaudi Klausen mener ikke, det er ledelseskommissionens opgave at finde besparelser, selvom regeringen har bebudet noget nær nulvækst i de offentlige udgifter. En nulvækst, som FTF har regnet ud, vil betyde, at tusindvis af offentlige stillinger forsvinder hen over de næste år.
− Men det er rigtigt set, siger han, at det er en af de udfordringer, lederne kommer til at arbejde med. og dermed også en forudsætning for kommissionens arbejde. Lederne må sætte sig i spidsen for at genopfinde og nytænke − og i den udstrækning det ikke rækker: skære ned og afskedige.
FAKTA: Sammenhængsreformens fire ben
Opgaveløsningen er i for høj grad opdelt efter strukturer og myndighedsgrænser i stedet for efter borgernes behov. Ambitionen med regeringens sammenhængsreform er derfor en mere sammenhængende offentlig sektor.
1. Medarbejderne skal have mere tid til kerneopgaven og skal ikke bruge tid på unødvendige krav og registreringer. Der skal ses kritisk på reglerne og gives plads til enklere måder at løse offentlige opgaver på.
2. Der skal skabes bedre velfærd på tværs af sektorer − mindre silotænkning og mere sammenhæng. Styringen skal gentænkes ud fra, hvad der giver mest værdi for borgeren.
3. Vi skal have en offentlig sektor, der er ‘up to date’ og bruger nye teknologier og digitale løsninger til at skabe bedre kernevelfærd.
4. God ledelse skaber bedre velfærd. Ledelseskommissionen skal se på, hvordan vi kan fremme bedre ledelse i den offentlige sektor.
Kilde: Regeringens sammenhængsreform: Borgeren først − en mere sammenhængende offentlig sektor.
Artiklen har været bragt i fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed 5/2017