GUIDEN: Sådan lander du drømmejobbet

GUIDEN: Sådan lander du drømmejobbet

GUIDEN: Sådan lander du drømmejobbet

Vi guider dig til at få det job, du gerne vil have. Her kan du læse, hvordan din ansøgning og dit CV skal se ud, og hvordan du skal forberede dig til jobsamtalen.

Den gode ansøgning

  • Er modtagerfokuseret: Hvad får arbejdsgiveren ud af at ansætte dig?
  • Er kort, gennemarbejdet og max én side. Den bliver sammen med dit cv læst og vurderet på få minutter, så skær alt overflødigt fra.
  • Er på forhånd læst igennem af en, hvis feedback du tager alvorligt.
  • Har intet fast format, må gerne skille sig ud, men er altid afleveret som en pdf-fil, fordi den ser ens ud på alle computere.

Dit cv må gerne være anderledes

Mange arbejdsgivere kigger først på cv’et for at se, om dine erfaringer matcher jobbet. Derfor skal du:

  • Ringe på forhånd og spørge: Hvis mit cv skal ende i bunken ’indkald til ­samtale’, hvad skal så fremgå af det?
  • Droppe al irrelevant info. Alt skal være direkte relevant for jobbet.
  • Bruge statements/citater fra tidligere arbejdsgivere eller kollegaer. Det er en kreativ måde at fortælle om dig selv på.
  • Omskrive dine kompetencer positivt, så for eksempel ’jeg arbejder bedst alene’ bliver til ’jeg arbejder selvstændigt’.
  • Skrive fire til fem referencer fra tidligere jobs øverst i cv’et. Er du ung, kan du bruge din praktik eller fritidsjobs. Er du erfaren, bruger du tidligere ­arbejdsgivere/kollegaer.
  • Gerne skrive referencernes kontaktoplysninger på – det signalerer, at du ikke er bange for, at de kontakter dem.
  • Bruge ord og formuleringer fra din telefonsamtale med arbejdsgiveren i cv’et.

6 gode råd

Hack din jobsamtale

  1. Vær engageret. Vis, at du brænder for det, du skal arbejde med, for eksempel stofmisbrugere, udsatte børn, ledige.
  2. Forbered dig godt ved at øve jobsamtalen som et rollespil med en ven. Forestil dig, hvad du bliver spurgt om.
  3. Vær konkret. Forbered ­eksempler på noget, som er vigtigt i jobbet. Beskriv detaljeret med afsæt i en konkret situation, hvordan du vil håndtere den, for eksempel konflikt med en borger.
  4. Flyt et sent samtaletidspunkt, fordi de sidste i rækken skal være meget bedre end de første for at være med i slutspurten.
  5. Vær ­anerkendende og ikke uenig med ansætterne. ”Godt spørgsmål. Det får mig til at tænke på …”.
  6. Mind om ansætterne. ­Research på dem, der skal interviewe dig, find ud af hvad de interesserer sig for og vis, at du også interesserer dig for det samme/noget lignende, for eksempel at spille golf/at være ude i naturen.

Du behøver ikke oplyse din alder

Er du nyuddannet uden den store erfaring som socialrådgiver? Eller er du midaldrende og nervøs for, at din alder diskvalificerer dig til jobbet på forhånd?

  • Du behøver ikke at skrive alder på dit cv. Standarderne er ikke lovpligtige.
  • Fokuser på dine kompetencer – vis, at du er den rigtige til jobbet, så din alder bliver underordnet.
  • Er du ung, er din fordel, at arbejdsgiveren kan ’forme’ dig, som de ønsker.
  • Er du ældre, kan du fokusere på, at du ikke har små børn, og at du ikke skifter job igen om to-tre år, men bliver i længere tid – og i øvrigt gerne vil blive længe på arbejdsmarkedet.

Kilder: “Du skal ikke være dig selv” af Lars Lundmann og ”Hit med jobbet” af Steen Kræmer Rasmussen

Artiklen er udgivet i Socialrådgiveren 3/20

Facebooktwitterlinkedinmail