Kompetencer

 

En, to, tre, fire hatte …

Jeg er journalist, uddannet i 1992. Og har siden skrevet millioner af ord i alverdens fagblade, magasiner, ugeblade, hjemløseaviser og alle mulige andre steder.

Jeg er også redaktør. Siden 2012 af magasinet Offentlig Ledelse, som udkommer hver tredje måned.

Men også af enkeltstående publikationer, aviser og magasiner. (Du kan se et par eksempler her.)  

Og jeg er kommunikationsrådgiver. Pt. for Foreningen af Socialchefer i Danmark, som jeg er fast tilknyttet. Men jeg leverer også rådgivning om PR, presse og synlighed i løs vægt og fast omfang.

Endelig er jeg tovholder, projektleder, produktionstyringsansvarlig … kald det, hvad du vil. Det at holde styr på en proces fra ide til færdigt produkt er en af mine kerneydelser og -kompetencer. Det, som kræver overblik, planlægning og opfølgning.

Anything else? 

Ja, sociale medier: Skal din virksomhed eller organisation på Facebook, Twitter og LinkedIn? Mange føler sig usikre over for de sociale medier med deres voldsomme og konstante strøm af information. Jeg giver gode råd og opretter konkrete profiler for dig.

Web og hjemmeside: Denne hjemmeside er hjemmelavet. Har du brug for en hurtig og nem løsning på hjemmeside, er jeg også kvinde for det i WordPress, ligesom jeg gerne udtænker struktur og producerer indhold til den.

Nyhedsbreve i Mailchimp: En god og forholdsvis nem måde at kommunikere med dine kunder eller brugere på, er gennem nyhedsbreve. Jeg kan hjælpe dig både med indholdet og med at udsende det via Mailchimp. Se et ekempel, jeg har lavet, her.