Kæmp for knoglerne

Kæmp for knoglerne. Knogleskørhed kan give invaliderende brud.

Forebyggelse: Knogleskørhed kan give invaliderende brud på hofte, ryg, arme og ben. Risikoen kan mindskes ved at spise og leve, så man opbygger størst mulig knoglemasse, og behandlingen kan forbedres ved at screene borgere, der har haft et brud.

550.000 danskere har knogleskørhed − på latin osteoporose − men kun 130.000 er i behandling for sygdommen. Derfor har Osteoporoseforeningen iværksat kampagnen Kæmp for knoglerne, der skal skabe politisk opmærksomhed om sygdommen og helst føre til en national handlingsplan, som skal sætte opsporing, forebyggelse og behandling i system. For hvis sygdommen opdages i tide, vil mange tusinde danskere spares for lidelser og få en bedre livskvalitet, er budskabet fra Osteoporoseforeningen.

Knogleskørhed har ingen synlige tegn eller symptomer. Knoglerne smuldrer indefra og kan til sidste blive så svage, at de ikke kan tåle almindelige, dagligdags belastninger. De falder sammen eller brækker let, typisk ved fald. I de værste tilfælde kan et nys, det at sætte sig på en stol eller vende sig i sengen udløse et brud eller et sammenfald af knoglerne.

35.000 danskere behandles hvert år for knoglebrud som følge af knogleskørhed. Alvorlige brud i ryg og hofte kan medføre invaliditet, og 15-20 procent dør efter et hoftebrud, viser tal fra Osteoporoseforeningen.

Vi afkalker alle

Det er med andre ord en sygdom, man skal tage alvorligt. Og osteoporose kan forebygges gennem vægtbærende træning og god ernæring med fokus på især calcium og D-vitamin, som vil reducere eller forsinke afkalkningen.

− Grundlæggende bygger vi vores knoglemasse op gennem kost og fysisk aktivitet, indtil vi er 25-30 år, og så er den stabil, indtil vi er 40-45 år. Herfra taber både mænd og kvinder en halv til en procent af knoglemineralindholdet om året resten af livet på grund af aldring og lavere hormonniveauer. Hormoner er nemlig med til at bevare et stærkt knoglevæv, siger Bente Langdahl, der er professor i osteoporose på Aarhus Universitetshospital.

− Afkalkningen af knoglerne rammer os alle, understreger hun. Men om vi udvikler egentlig osteoporose afhænger af flere faktorer.

− Osteoporose er arveligt, så generne fra far og mor udgør mindst 50 procent af risikoen for at udvikle sygdommen. De øvrige 50 procent afhænger af, hvad du har udsat din krop for: For lidt calcium og D-vitamin, fysisk inaktivitet, undervægt (BMI under 18,5, red.), rygning, sygdom − f.eks. vil visse stofskiftesygdomme og behandling af sygdommen med blandt andet binyrebarkhormon − påvirke knoglemassen i negativ retning. Det kan enten være ved at hæmme knogleopbygning i barne- og ungdomsårene, eller ved at øge knogletabet senere i livet, siger hun og tilføjer, at hvis man ikke får opbygget den maksimale knoglemineralmasse i ungdomsårene øges risikoen for at få osteoporose senere i livet.

− Hvis man som udgangspunkt kun har opbygget f.eks. 80 procent af knoglemineralmassen, når afkalkningen begynder i midten af 40’erne, kan man være i større risiko for at få osteoporose. Det gælder også kvinder, der går tidligt i overgangsalder og derfor må leve flere år med knogletab på grund af tabet af østrogen.

Læs her, hvordan du passer godt på dine knogler.

Sygdommen kan opdages tidligere

Diagnosen osteoporose er ganske let at stille. Det kræver ifølge Bente Langdahl en simpel scanning af knoglemineralindholdet i ryg eller hofter. Det måler man i en T-score, som er en betegnelse for, hvor meget lavere knoglemineralindholdet er i forhold til, hvordan det ser ud hos en ung, rask person, som vil have en T-score på 0.

Ligger man mellem minus 1 og minus 2,5, har man tynde knogler − en tilstand, som hedder osteopeni. En T-score på mere end minus 2,5 er osteoporose. Sygdommen kan behandles med medicin, som hæmmer de knoglenedbrydende celler (se fakta).

− Medicinen stabiliserer knoglevævet markant og gives til dem, som har øget risiko for knoglebrud, fordi det er billigere at behandle sygdommen end at behandle knoglebruddene.

Derfor er hun også stor fortaler for tidlig opsporing og diagnose: Behandlingen kan både øge patienternes livskvalitet og mindske sundhedsudgifterne, mener hun.

− Hvis man først får hoftebrud eller rygsammenfald, giver det en lavere livskvalitet og samlet set et større behov for offentlig hjælp. Så hvis samfundet med en mere rettidig opsporing kan undgå så mange knoglebrud, kan man spare både lidelser og sundhedsudgifter. Det er dyrt at operere, genoptræne og få folk tilbage i eget hjem, siger Bente Langdahl.

Kassetækning og manglende prioritering

Udgifterne ligger imidlertid i forskellige offentlige pengekasser, og derfor bliver det en klassisk og svær prioriteringsdiskussion, hvor man skal regne på, hvornår det er omkostningseffektivt at forebygge frem for at behandle.

− Men taberne er patienterne, ingen tvivl om det. Jeg er ikke fortaler for, at alle skal screenes, men at opsporingen systematiseres. I England og Sverige har man sat det i system, så hvis patienter over 50 år kommer på skadestuen med brud, bliver de scannet for osteoporose og sat i behandling, hvis de har sygdommen. Det er jo let. Og det har vist sig at være omkostningseffektivt, siger hun.

FAKTA: Osteoporose

•  Osteoporose betyder ‘porøse knogler’ (Osteo − knogle og poros betyder åbning, hul eller pore)

•  Sygdommen er arveligt betinget, men kan ramme alle. Forekomsten stiger med alderen. Nogle af de mere simple brud f.eks. i underarmen kan dog ske allerede fra 50-års alderen.

•  Osteoporose rammer oftere kvinder end mænd. Cirka hver tredje kvinde får et brud, der skyldes knogleskørhed, mens det for mænds vedkommende er cirka hver syvende.

•  Tidlig overgangsalder for kvinder kan betydet øget risiko for knogletab.

•  Medicinsk behandling (med f.eks. bisfosfonater) kan reducere risikoen for knoglebrud markant.

•  Antallet af mennesker med sygdommen vokser, både
fordi vi lever længere, og fordi moderne livsstil med stillesiddende arbejde ikke er godt for vores knogler.

•  Rygning og alkohol fremmer udviklingen af osteoporose. Alkohol hæmmer de knogleopbyggende celler, mens rygning giver et lavere niveau af kønshormoner i blodet, som reducerer opbygningen af knoglevæv i ungdommen og giver et større tab i voksenlivet og alderdommen.

Kilde: Sunde knogler hele livet

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed. Se den her.