1. maj: Jane Bach Rode og Birgitte Frank fra Randers Kommune er fællestillidsrepræsentanter for hvert deres fagområde og samarbejder i MED-systemet om at sikre de bedste vilkår for både kolleger og borgere.− Birgitte er rigtig god til at have fingeren på pulsen, hun ved, hvad der foregår − ofte inden tingene sker. Hun tager fat i os andre, så vi kan nå at tage hånd om eller forberede os på en given problemstilling. Hun er aldrig bange for at gå forrest og sige, at “her er noget, vi skal kigge på” eller “det var ikke det, vi aftalte”. Hun holder på sine rettigheder og står ved, hvad hun mener. Når hun har sagt noget, er man sikker på, at det kan man regne med.
Tænker ikke kun på egen faglighed
Sådan siger Jane Bach Rode, fysioterapeut og fællestillidsrepræsentant i Randers Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning, om sin kollega Birgitte Frank fra den kommunale madservice.
Og respekten er gensidig. De har i tre år siddet ved samme bord i sektor-MED og mødes desuden fire gange om året i en gruppe for fællestillidsrepræsentanter på FTF-området.
− Jane er altid velforberedt til møderne og byder ind med et stort overblik over ting og områder, jeg ikke ved noget om. Hun er meget skarp på, hvad der er brug for derude, fordi hun er på arbejdspladsen og tæt på borgerne til hverdag. Hun ser på helheden og ikke alene på sit eget fagområde, siger Birgitte Frank.
− Og netop derfor kan jeg godt give køb på noget af mit. Vi har arbejdet sammen i nogle år nu, vi kender vi hinandens verdener og kan se, hvilke konsekvenser en beslutning vil få for den andens faglighed.
Fællestillidsrepræsentanten inviteres med
Birgitte Frank er ernæringsassistent og fællestillidsrepræsentant for mere end 160 kost- og ernæringsfaglige medarbejdere. Hun kalder sig selv for ‘en smule ustabil’, og det dækker over, at godt nok er hun ansat i produktionskøkkenet, men i det daglige er hun ikke en fast del af et produktionsteam, fordi hun som fællestillidsrepræsentant er frikøbt cirka 25 timer om ugen. Det betyder, at hun mest hopper ind, når der er huller i produktionen. Derudover har hun ansvaret for egenkontrollen i køkkenet og er tovholder på et projekt om spisevenner.
Hendes hverv som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant har ét overordnet fokus:
− Jeg kæmper for at få flere kostfaglige ansat på alle områder på tværs af kommunen. Og her er det vigtigt at være fællestillidsrepræsentant, for ellers bliver man ikke inviteret med på de højeste niveauer hos direktørerne, og det er den eneste måde at finde ud af, hvorfor de tager de beslutninger, de gør − og kunne spørge direkte ind til, hvorfor der ikke er flere kostfaglige ansat på nogle af de andre forvaltningsområder, f.eks. på skoleområdet og børneområdet.
Den kamp kan Jane Bach Rode godt bakke op om.
− Jeg er meget bevidst om, at vi som faggrupper ikke kan stå alene. Som fysioterapeuter er vi også afhængige af kost og ernæring. Hvis vores borgere ikke får nok at spise eller får det forkerte, kommer de aldrig til kræfter, og så sker der ikke fremgang eller stabilisering af deres tilstand. Så selvom jeg ikke arbejder direkte sammen med Birgitte og hendes kolleger i det daglige, spiller deres faglighed en stor rolle for mit arbejde, siger Jane Bach Rode, der arbejder med genoptræning af senhjerneskadede.
Kæmper om pladserne
De to fællestillidsrepræsentanter mærker begge, at ressourcerne er knappe, og ‘når krybben er tom, bides hestene’, som de siger.
− Men i FTF-gruppen træder vi ikke hinanden over tæerne og kæmper ikke modsatrettede kampe. Jeg kunne måske godt tænke mig, at vi fik et ekstra træningsrum. Og så blev det i stedet til et nyt køkken. Men netop fordi vi arbejder sammen om at nå de bedste resultater, gør det ikke noget. Jeg mener, det er vigtigt, at medarbejdersiden står sammen i disse år, som er hårde, siger Jane Bach Rode.
Birgitte Frank er enig. Hun oplever derimod en kamp med faggrupperne uden for FTF-området, f.eks. om pladserne i de forskellige MED-udvalg. Og det er træls, synes hun.
− Det oplever jeg som useriøst. Jeg mener, at alle faggrupper skal have en plads, så vi sammen kan tilgodese helheden. Men der er nogle, der kæmper for at få så mange pladser som muligt i MED − bare for at sidde der! Ligesom de kæmper for at få nogle af vores job. Derfor gør jeg meget for, at vi i de ‘små faggrupper’, dem der har færrest ansatte i kommunen, skal stå sammen og stå fast på, at vores faglighed er nødvendig og vigtig. Og her har jeg heldigvis altid Janes opbakning, så på den måde har vi ikke de store barrierer for vores samarbejde.
Bakker hinanden op
Udfordringerne ligger i højere grad i rammerne og vilkårene for arbejdet end i det konkrete samarbejde, mener også Jane Bach Rode.
− Vi lever i en konstant foranderlig verden, hvor vi aldrig helt ved, hvor vi er på vej hen. Vi har f.eks. ikke haft den store indflydelse på budgettet. Derfor er det rigtig godt at vide, hvem man har som samarbejdspartnere, så vi kan få snakket om, hvordan vi tackler de forskellige forandringer.
Så lad mig sige det sådan: Der er perioder, hvor vi mødes oftere end andre.
− Ja, vi skal hele tiden være oppe på mærkerne, og derfor er det fedt at vide, at ‘os fra Sundhedskartellet’ altid bakker hinanden op, konstaterer Birgitte Frank.
BLÅ BOG:
|
Artiklen har været bragt i Kost & Ernæringsforbundets fagblad Kost, Ernæring & Sundhed 4/2017.