Bak op om spiseglæden

Bak op om spiseglæden

Smag: Hvis børn spiser broccoli eller fisk, gør de det ikke, fordi det er sundt, men fordi de har lært at kunne lide det. Sandsynligvis fordi de har fået fred og ro og opbakning til at eksperimentere med nye smagsoplevelser.

“Adrr, det kan jeg ikke lide”. Den sætning kender mange voksne fra deres børn, og den kan være dræbende for spiseglæden omkring bordet.

− Måltidet er jo en meget social aktivitet, så hvis man lærer børn at tage del i den hjemme, er det også nemmere for dem ude i verden − og omvendt: Hvis der er mange fødevarer, ens børn ikke spiser, kan de få det svært ude hos andre, som ikke tager de hensyn, siger Annemarie Olsen, ph.d. og studieleder på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Hun er medforfatter til publikationen ‘Madmodige børn’ fra forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet.

− Men langt vigtigere end besværet med kræsenhed er selvfølgelig, at nærende og varieret mad er afgørende for alle børns sundhed og trivsel, vækst og indlæring − ud over at maden og måltidet også er en mulighed for at opleve glæde og udvikle sociale kompetencer. Hvis det vel at mærke er hyggeligt og trygt og ikke ender i konflikt, siger Annemarie Olsen.

Kræsenhed kan være en social hæmsko

Spiseglæde hos børn er et felt, Annemarie Olsen og hendes forskerkolleger i projekt Smag for Livet beskæftiger sig indgående med. For hvad sker der egentlig, hvis et barn foretrækker at spise pizza og spaghetti med kødsovs suppleret med en gulerod eller et æble i ny og næ?

− Vi ved, at meget kræsne eller ligefrem neofobiske børns kost er mere ensidig. De spiser mere mættet fedt og færre grøntsager, siger Annemarie Olsen.

− Derudover kan kræsenhed også skabe grobund for konflikter og være en social hæmsko − selv for voksne. Når det gælder langtidseffekterne, viser et fransk studie, at de smagspræferencer, vi udvikler tidligt, hænger ved fra to-treårsalderen indtil vi er ca. 20 år. Så det er altså en god investering at give børn varieret kost frem for Nutella og risengrød, som de naturligt vil foretrække, fordi de fra fødslen har en præference for fedt og sødt.

Forskerne ved, at børns smagspræferencer gennemlever forskellige faser.

− For eksempel topper neofobien ved to-treårsalderen, hvilket formentlig har været en evolutionær fordel, fordi det er i den alder, at de begynder at bevæge sig omkring i verden. Her er det smart, at de ikke bare spiser alt, hvad de finder på deres vej. Neofobi er altså en naturlig del af børns udvikling. Ikke en sygdom, som skal kureres, understreger Annemarie Olsen.

Vedholdenhed og masser af gode oplevelser

I hæftet Madmodige børn peger forskerne på 11 måder, som forældre, pædagoger og kostfaglige medarbejdere i daginstitutionerne kan bruge til at hjælpe børnene med at udvikle glæde ved at smage på alverdens mad. Over dem alle svæver en enkelt dyd: Tålmodighed.

− Helt overordnet handler det om at give børn en masse gode oplevelser med mad og servere meget forskelligt for dem. Skabe en kultur, hvor man smager på maden og accepterer, at det ikke er en statisk tilstand, hvis ikke de kan lide maden. Børn skal samtidig have et ordforråd om mad, så det ikke er reduceret til “addr, det kan jeg ikke lide” eller “uhmm, det smager godt”, siger Annemarie Olsen.

Her er det afgørende, at de voksne går forrest som rollemodeller, fastslår hun.

− Hvis far aldrig spiser fisk, så er der måske noget med den der fisk … Voksne skal altså også turde smage på nyt, men frem for alt være vedholdende. Vi ved, at mange allerede stopper ved ansigtsudtrykket hos barnet og alt for hurtigt holder op med at servere noget, hvis barnet ikke kan lide det de første gange, de smager det. Men mindre børn skal smage på nye ting 8-10 gange, og jo ældre de bliver, jo flere gange skal der til, før de vænner sig til smagen.

Hvad kan de kostfaglige i institutionerne gøre for at fremme børnenes madmod?

− Det er vigtigt, om det, de serverer, er nyt og udfordrende, eller der kun er klassikere. Og hvordan de gør det. Er der noget at dyppe i − den såkaldte flavour-flavour-effekt, hvor en velkendt og vellidt smag, det kan være ketchup, kan få den mad, som er i fokus, til at glide nemmere ned til at begynde med, indtil man lærer smagen at kende, siger Annemarie Olsen.

− Pædagogerne skal også være rollemodeller i det pædagogiske måltid med børnene. De skal bremse negativ adfærd: “Aj, hvor klamt, vi skal have fisk i dag”. Hvordan tackler de voksne det? Hvilken spisekultur har man, hvor længe skal man sidde ved bordet, skal man smage, sætter man børn sammen, hvor den ene spiser noget, den anden ikke kan lide, så de kan lære af hinanden osv.

− På den måde har det pædagogiske personale et stort ansvar sammen med det kost- og ernæringsfaglige personale. De skal huske, at børn ikke er født til at kunne lide en bestemt slags mad. Det er noget tillært. For eksempel at vi i Danmark holder af rugbrød, mens japanerne spiser rå fisk, og færingerne synes, at lufttørret hvalkød er en lækkerbisken.

 

FAKTA

Kræsenhed og neofobi

Neofobi betyder frygten for det nye. I forhold til mad er det at være bange eller skeptisk over for ny mad, som man ikke kender.

Neofobi adskiller sig fra kræsenhed, som er skepsis over for mad, som man kender.

Kræsenhed har vist sig ofte at gå på madens tekstur og vil gælde forskellig mad med samme tekstur.

www.foodoflife.ku.dk/vidensbanken
– søg: F for Fødevare-neofobi

 

FAKTA

11 veje til madglæde hos børn

1. Slip kontrollen
Studier viser en sammenhæng mellem forældres kontrollerende adfærd under måltidet, et lavt indtag af frugt og grønt samt mere udtalt neofobi og kræsenhed hos børn.

2. Måltider uden konflikter 
Flyt fokus fra barnets tallerken hen på egen nydelse og madglæde. De voksne har ansvaret for stemningen ved bordet. I en magtkamp betyder det nemlig ingenting for barnet, hvor godt pastaretten smager. Det bliver vigtigere at holde på sin ret til at sige nej!

3. Smagen af det velkendte
Undersøgelser viser, at børn spiser det, de kan lide smagen af, og at børn kan lide smagen af mad, de kender. Derfor skal børn og voksne som regel møde en ny smag gentagne gange, før de kan lide den.

4. Maden skal være let tilgængelig
Studier peger på, at det er vigtigt for, hvor meget frugt og grønt børn spiser, at de har adgang til det i hjemmet. Desuden skal det være nemt tilgængeligt, det vil sige skåret ud eller tilberedt.

5. Inddragelse og ejerskab
Madprofessionelle oplever, at børns mod og engagement er højt, når de selv er med i et væld af aktiviteter fra høst og fangst til tilberedning og spisning.

6. Jeg spiser som min rollemodel
Noget tyder på, at smagspræferencer og spisevaner hos børn under seks år afspejler deres sociale relationer. Specielt ældre børn har effekt på mindre børns præferencer.

7. Mix det nye med det velkendte
Flavour-flavour-læring betyder, at en ukendt smag parres med en, der er vellidt for at øge accepten af den nye smag. Populært kaldet ketchup-tricket.

8. Indpakningen tæller
Forskning tyder på, at tegnefilmfigurer og sjov indpakning kan være effektivt, når du vil fremhæve frisk frugt og grønt i stedet for kiks til eftermiddagsmad.

9. Eksperimentér med tilberedning og servering
Forskere peger på, at der er forskel på, hvordan børn og voksne foretrækker at få maden tilberedt og serveret. Prøv jer frem, og lad barnet være med.

10. Drop belønningen
Forsøg viser, at belønning kan give bagslag, hvis belønningen er mad. Hvis børn bliver bedt om at spise tomater før slik, øges præferencen for belønningen, slik, mens den mindskes for tomater.

11. Leg med maden
Børn bruger legen til at udforske og forstå verden. Selv banale hverdagspligter kan gøres sjove, hvis vi inddrager leg og fantasi. Hvis de voksne leger med, bliver legen og måltidet endnu mere spændende.

www.smagforlivet.dk/artikler/smag-05-madmodige-børrn

Kilde: Madmodige børn. #5 2017, serie om smag fra Smag For Livet

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 12/2017